tirsdag den 30. marts 2010
fredag den 26. marts 2010
Hund bed kofanger af politibil
Hunden Winston, der bed kofangeren af en politibil i byen Chattanooga i Tennessee, USA, er nu blevet løsladt fra et hundeinternat, hvor den har siddet fanget siden 14. marts.
Winston, der er et gadekryds med boxerblod i årerne, angreb sammen med to andre hunde politibilen og havde held til at bide kofangeren af betjentenes bil og drive dem på flugt i første omgang.
En anden patruljevogn optog episoden på video for at benytte billederne som bevismateriale.
Winstons ejere, der driver et dyreinternat, har efterfølgende fået en bøde på 200 dollar.
De siger ifølge AP, at de er taknemmelige for, at betjentene ikke skød Winston.
Hund bed .......
Winston, der er et gadekryds med boxerblod i årerne, angreb sammen med to andre hunde politibilen og havde held til at bide kofangeren af betjentenes bil og drive dem på flugt i første omgang.
En anden patruljevogn optog episoden på video for at benytte billederne som bevismateriale.
Winstons ejere, der driver et dyreinternat, har efterfølgende fået en bøde på 200 dollar.
De siger ifølge AP, at de er taknemmelige for, at betjentene ikke skød Winston.
Hund bed .......
mandag den 8. marts 2010
Yorkshire Terrier
Yorkshire Terrier er en af de mindste hunderacer. Den vejer normalt omkring 3 kg. Nogle kan dog være betydeligt mindre. Den kræver således ikke meget foder, men pelsplejen er derimod meget krævende.
Den har sit navn fra området Yorkshire i England. I dag er det en relativt populær selskabshund, ja, mange betragter den som skødehund eller ”luksushund”, om end den ligesom mange andre hunde også kan have brug for aktiviteter. I selve hundetræningen kan det være noget af en udfordring at finde den rigtige godbid til at motivere hunden. Den hører nemlig til blandt de mere kræsne hunde. Den er aktiv uden at virke rastløs.
Af en lille hunderace at være betragtes den desuden som relativt intelligent. Samtidig har den vagthundeegenskaber, som får den til at gø ved fremmed indtrængen. Nogle ejere bemærker, at det er, som om den somme tider glemmer, at den er en meget lille hund.
Pelsen er lang og silkeagtig og så lang, at nogle vælger at holde den oppe med papillotter. Faktisk minder dens pels så meget om menneskehår, at den skulle være venlig over for folk med allergi.
I Nordengland blev den oprindeligt avlet til at fange rotter.
Man ser ofte Yorkshire terriere til udstillinger, hvor dens nyredte pels er foldet helt ud. Uden for udstillingerne er der dog mange, som vælger at klippe pelsen, især omkring hovedet.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Whippet
Oprindeligt blev racen avlet med henblik på jagt. Og senere - omkring 1900-tallet - blev den populær som væddeløbshund. Først i 1890 kom Whippet med på listen over hunderacer i English Kennel Club.
Whippethunden siges at være lærenem, føjelig og fuld af energi. Samtidig har den en vis tendens til selvstændighed. Med sin noget følsomme natur anbefales det, at hunden behandles med en rolig hånd.
En vis tendens til at jagte smådyr er et kendetegn, som giver god grund til at holde hunden væk fra kæledyr, som den ikke er vokset op sammen med. Selvom Whippet tydeligvis er bygget til fart og bevægelse, hører den ikke til blandt de mest aktivitetskrævende racer, om end daglig motion er anbefalelsesværdigt. Den vil normalt gø, hvis fremmede bevæger sig ind på dens territorium, men ellers har den ikke udprægede vagthundeinstinkter.
Den korte pels er nem at holde og kræver kun en børstning et par gange om måneden.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
West highland white terrier
West Highland White Terrier eller bare Westie er en lille hunderace af typen terrier, der stammer fra det skotske højland. Den blev oprindeligt brugt til at fange ræve med.
En fuldvoksen hund når i gennemsnit en højde på ca. 28 cm. Hannerne vejer typisk omkring 8-10 kg og hunnerne 7-8 kg.
Opmærksom, modig og venlig.
Hunden har masser af energi og er kendt for at være meget ihærdig. Trods sin størrelse betragter hunden sig selv som familiens vagthund. I et hundeleksikon beskrives den faktisk som en "god og årvågen vagthund".
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Welsh Terrier
Welsh Terrier er en hunderace af typen terrier. Den er velegnet til jagt på ræve, fugle og grævlinge og til at holde som kæledyr. Den kommer oprindeligt fra Wales og har eksisteret siden 1800'erne. Dens stamfader er Old English Black and Tan terrier der eksisterede i England så tidligt som i 13. århundrede. Den har også eksisteret i Wales, og det var der den endeligt blev registreret af "The Kennel Club" under navnet Welsh Terrier. Indtil 1900 blev den kaldt "Old English Terrier" eller "Black and Tan Rough Haired Terrier". Hunderacen har været anerkendt siden 1886 og er mere udbredt end både Airedaleterrier og Foxterrier.
Denne hund er kendt for sine brune og sorte pels farver. Den kan blive op til 39 cm(15") og veje op mod 15 kg. Pelsen består af to lag; det inderste isolerer, og det yderste lag beskytter mod snavs, regn og vind. Et specielt kendetegn er en/to små hvide pletter på brystet.
En Welsh Terrier er en terrier i en nøddeskal. Den vil meget gerne bestemme, men i de rigtige hænder er det en glad og livlig hund. Racen har ikke direkte nemt ved, at lære og udføre øvelser, men der imod bliver den aldrig træt og elsker at befinde sig/lege udenfor. Som sagt er det en meget aktiv hund, og den er bestemt ikke bange for at 'slås'. Derfor skal man som ejer stimulere dens opførsel og ikke lade dens natur tage over. Eftersom det er en jagt-terrier, kan mangel på menneskeligt nærvær skade hundens psyke. Racen kan uden problemer befinde sig i lokale med småbørn; de elsker at lege med og/eller blot at observere børn.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Weimaraner
Hunden er stærk, muskuløs og hurtig, lidt større end en den korthårede hønsehund. Den stammer i øvrigt fra forskellige hønsehunde-racer. Man kan næsten se på dens krop, at den er skabt til megen motion og aktivitet.
Den meget glatte pels er normalt grå, og dens usædvanlige øjne er et helt specielt træk ved racen. Øjnene kan have farverne lys orange (i bogen Lademanns Store Hundebog beskrives de mere præcist som ravfarvede), grå eller blå-grå.
Weimaraneren blev oprindeligt avlet som jagthund, hvad den også bruges til i dag. Samtidig holder mange weimaraner som familiehund, hvor den udviser stort vagt- og beskyttelsesinstinkt. I nogle bøger om racen siges det, at den er let at dressere.
Som navnet allerede antyder blev hunden avlet i Weimar. Det var hertugerne af Sachsen-Weimar, der holdt racen.
Hanner er mellem 63-68 cm høje og vejer 35-40 kilo, tæver mellem 58-63 cm og med en vægt på 25-32 kg.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Vizsla
En korthåret Viszla i sit rette element: Naturen.
Vizslaen er en relativt sjælden jagthunderace. Dansk Vizsla Klub anslår, at der findes ca. 4-500 Vizslaer i Danmark.
Som jagthund er den alsidig og kan arbejde i skov, på mark og ved søer. Den er fremragende som apportør og klarer sig i al slags vejr.
I henseende til temperament er den venlig og energisk og kommer normalt godt ud af det med børn. Det siges, at den kan acceptere andre dyr som katte, men kun hvis den er vokset op sammen med dem.
Overvejer man at anskaffe sig en Viszla, bør man lægge sig på sinde, at racen kræver megen motion og aktivitet. Det er en meget aktiv hund, som kræver udendørsaktiviteter.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Tornjak
Racen Tornjak stammer fra Bosnien og Kroatien. Den er rolig, af- balanceret og stærk. Med sine sociale egenskaber er den udmærket som familiehund, og når omstændighederne kræver det, kan den udmærket få det klassiske hundejob som vagthund.
De næsten uddøde efterkommere af genetisk homogene, indfødte, ældgamle typer af hyrdehunde har udgjort avlsgrundlaget for genskabelsen af racen Tornjak. Hundene af den oprindelige bestand har levet udbredt over bjergområderne i Bosnien-Herzegovina og Kroatien og de omgivende dale. De vigtigste historiske tidspunkter er årene 1067 og 1374. Nedskrevne dokumenter fra disse perioder nævner denne bosnisk-herzegovinske-kroatiske race for første gang. Udforskningen af racens historiske og mere nutidige eksistens, fulgt af et systematisk arbejde for at redde racen fra at uddø, blev indledt samtidig i Kroatien, Bosnien og Herzegovina omkring 1972, og kontinuerlig avl med den rene race begyndte i 1978. I vore dage består bestanden af talrige hunde af ren race, udvalgt gennem en række af generationer, fordelt ud over Bosnien, Herzegovina og Kroatien.
Tornjak’en er en stor og kraftfuld hund, velproportioneret og adræt. Kropsbygningen er næsten kvadratisk. Knoglebygningen er ikke let, men heller ikke svær eller grov. Hunden er stærk, harmonisk og i god balance, både i stand og bevægelse. Pelsen er lang og tyk.
Proportioner: Kroppen er næsten kvadratisk. Kropslængden må ikke overstige skulderhøjden med mere end 8%. Skalle og næseparti er af samme længde.
Temperament: Af væsen er den stabil, venlig, modig, lydig, intelligent, præget af værdighed og selvtillid. Den er meget barsk i sin opgave som vogter af det, den er sat til at beskytte, ubestikkelig og mistroisk over for fremmede. Over for sin herre er den hengiven og meget rolig i hans nærværelse, ligesom den er meget venlig over for de mennesker, der er tæt knyttet til ham. Den lærer hurtigt og husker i lang tid, hvad den har lært, og den udfører med glæde de opgaver, den får. Den er let at træne.
Hoved: Langstrakt. Forholdet mellem næseparti og skalle er som 1 til 1. Skalle : Overlinierne af skalle og næseparti er divergerende. Øjenbrynsbuerne er kun let synlige. Den bageste del af skallen er aflang, men moderat bred. Partiet fra øjenbrynsbuerne til den meget let fremtrædende nakkeknude er fladt. Stop : Ganske let udtalt. Næse : Stor, med passende brede næsebor. Næsen bør være mørkt pigmenteret og afstemt efter pelsfarven. Depigmentering er ikke tilladt. Næseparti : Rektangulært. Næseryggen er fuldkommen lige. Læber : Tætsluttende, med mørk pigmentering. Kæber, bid : Meget lange og stærke kæber. Perfekt saksebid med fuldt tandsæt.
Øjne: Mandelformede og mørke, med tætsluttende, mørkt pigmenterede øjenrande.
Ører: Middelstore og trekantede, foldede og hængende, ret højt ansatte. De bæres tæt ind mod kinderne og har kortere pels.
Hals: Middellang og kraftfuld, bæres lidt lavt. Huden er stramt sluttende. Pelsen er lang og rigelig og danner en pelsmanke.
Krop: Manke : Moderat udviklet. Ryg : Kort og stram, moderat bred, lige. Lænd : Forbindelsen mellem bryst og kryds er kort og moderat bred – lidt længere hos tæver. Kryds : Middellangt, bredt og let skråtstillet. Bryst : Meget rummeligt, dybt, bredt og med ovalt tværsnit. Underbrystets laveste punkt når mindst til albuerne. Aldrig tøndeformet brystkasse. Fortil er brystet kraftigt, og spidsen af brystbenet er moderat fremtrædende Underlinie : Bugen er godt muskuløs. Underlinien er ikke optrukken, men stiger gradvis bagud fra afslutningen af brystbenet.
Hale: Lang, ansat middelhøjt og meget bevægelig. I ro bæres halen hængende, i bevægelse løftes den altid højere end ryglinien, et karakteristisk træk for racen. Halen er beklædt med fyldig pels, der danner en udpræget ”fjerbusk”.
Lemmer: Stærke og velvinklede.
Forpart: Veludviklede forben med stærke knogler og stramme muskler. I stand er de stillet parallelt og lodrette. Skuldre : Middellange skulderblade, godt tilbagelagte. Vinklen mod overarmen er omkring 120º. Overarm : Muskuløs og stærk, næsten af samme længde som skulderbladet. Albuer : Slutter moderat tæt til kroppen. Underarm : Med stærke knogler og veludviklet muskulatur. Lodret stillet. Mellemhånd : Let skråtstillet. Forpoter : Hvælvede og tæt sluttede tæer. Kløerne er pigmenterede, mørkt pigment ønskeligt. Trædepuderne er elastiske, hårde og stramme, mørkt pigment ønskeligt..Forpoterne er større end bagpoterne.
Bagpart: Bagbenene er stærke og parallelle. I stand er de stillet lodret, med passende vinkling. Velvinklede knæ. Overlår : Brede og stærke, godt muskuløse. Underlår : Godt muskuløse, stærke og brede, af samme længde som overlårene. Haseled : Fast, en smule højt ansat. Mellemfod : Stærk. Ulvekløer kan forekomme. Bagpoter : Hvælvede og tæt sluttede tæer. Kløerne er pigmenterede, mørkt pigment ønskeligt. Trædepuderne er elastiske, hårde og stramme, mørkt pigment ønskeligt.
Bevægelse: Tornjak’en er en traver. Bevægelsen er i god balance, smidig og langskridtet, med kraftigt fraskub fra bagparten. Under bevægelsen er ryglinien fast.
Hud: Huden er tyk og slutter godt til kroppen overalt.
Pels: Hårlag : Generelt er Tornjak’en langhåret, dog med kort pels over ansigt og ben. Dækpelsen er lang, tyk, grov og lige. Den er særlig lang øverst på krydset og kan være let bølget over skuldre og ryg. På næseparti og pande (op til en linie mellem ørerne), på ørerne og forsiden af ben og poter er pelsen kort. Den er særlig fyldig rundt om halsen (danner pelsmanke), tæt og lang på overlårene, hvor den danner ”bukser”. På bagsiden af forbenene er der faner.
Hos hunde med kraftig pels ses også særlig rigelig pels på bagsiden af mellemfoden. Halen er rigt behåret med meget lang pels. Underulden er om vinteren lang, meget tyk og af en smuk, ulden tekstur. Selve pelsen er tyk og tæt og bør ikke danne skilning langs ryggen. Farve : Som regel er Tornjak’en flerfarvet (parti-coloured) med tydelige aftegninger i forskellige ensfarvede nuancer. Normalt er den dominerende grundfarve hvid. Der forekommer hunde med sort sadel (mantle) og hvide aftegninger, der for det meste findes rundt om halsen, over hovedet og ned langs benene. Der findes også næsten hvide hunde med kun små aftegninger.
Størrelse: Skulderhøjde for hanner: 65 – 70 cm, tæver: 60 – 65 cm. Tolerance +/- 2 cm.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Shiba
Racens fulde navn er Shiba Inu, japanernes ord for lille hund. Racen blev oprindelige brugt til jagt.
Med sin adrætte krop var den særligt egnet til jagt på mindre dyr i bjerglandskaber. I dag er den primært familiehund.
Ifølge American Kennel Club er der tale om en meget opmærksom hund med stærke syns- og høresanser. Det selvsikre blik er karakteristisk for racen.
Shibaen går desuden for at være intelligent og frimodig, med en vis tendens til egensindighed. Samtidig kan den være lidt tilbageholdende over for fremmede og er efter sigende ikke den letteste hund at træne, hvad der kan kræve en tidlig påbegyndelse af hundetræning. Men over for sine ejere og omgangskreds vil den være loyal og hengiven.
Shibaens højde er for hanner mellem 36 og 42 cm og vægten ca. 10 kg, hunnerne er lidt mindre.
Den har en blød inderpels og en lidt grovere yderpels. Den holder gerne sin pels ren bl.a. ved at undgå mudder og vandpytter, samtidigt slikker den sine poter og ben ligesom katte gør det. I den sammenhæng kan det bemærkes, at hunden efter sigende skal være nem at gøre stueren. Jf. fx Wikipedias beskrivelse af Shiba. Der findes dog som oftest individuelle forskelle, også på andre områder.
Shibaen kan give karakteristiske hyl, som oftest er tegn på utilfredshed
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Shetland Sheepdog
Man mener at den lille smukke Shetland sheepdog (Sheltie) oprindelig stammer fra Shetlandsøerne og at hundene blev bragt med på de skandinaviske skibe. Senere er racen blevet blandet med hyrdehunde fra Skotland, lokale hunde og Collies. Især krydsningen med Collie har fremavlet det unikke smukke udseende i dag som vi i dag påskønner. Samme krydsning har desværre også resultatet i, at der kommer lidt for store Sheltier.
Sheltien er adræt og hurtig og er en fremragende hyrdehund. Det er en aktiv, intelligent og meget kærlig hunde. Den tilpasser nemt alle forhold, blot den får mulighed for motion og beskræftigelse. Det er en munter og intelligent hund, der er glad for børn og elsker og lege. Den knytter sig tæt til sin familie, er venlig, aldrig aggressiv. En god Sheltie er kontaktsøgende, nogle er dog lidt er reserveret overfor fremmede. Shetland sheepdogen er ofte blandt de bedste i lydigheds- og agility konkurrencer.
Hanner: 37 cm
Tæver: 35,5 cm
Lange, lige, stride dækhår med en blød kort underuld. Fyldig manke og brystpels. Pelsen kræver ikke megen pleje.
Zobel/hvid, Tricolor, Blue merle, Sort/hvid og Black and tan.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Schæfer
Schæferen, eller Alsatian, som den hedder i Frankrig og Storbritannien, blev fremavlet af kaptajn Max von Stephanitz (1864 – 1936). Med sin omfattende viden om biologi og anatomi avlede han først og fremmest schæferen med bevidst fokus på at skabe dygtige arbejdshunde. ”Schæferavl er brugshundeavl”, var Stephanitz’ motto.
I begyndelsen blev den i stort omfang anvendt som hyrdehund. Schæferhund betyder direkte oversat 'fårehund' ell. 'hyrdehund'. Gennem selektiv avl har hunden senere fået opbygget sine særlige evner udi lydighed, beskyttelse, sporing, vagtarbejde m.m.
Meget intelligent, adræt, lydig, god til vagt- og opsporingsarbejde. Avleren af schæferen lagde stor vægt på at fremavle en opmærksom, pålidelig, vagtsom og nervefast hund.
Blandt hunderacer i militæret og politiet er schæferen en af de mest populære. Blandt andet fordi den hører til blandt de mest lærevillige, modige og udholdende hunderacer. En schæfer er desuden meget loyal over for sin ejer.
I de to verdenskrige har man bl.a. brugt schæferen til opsøgning af sårede og til at finde landminer.
Schæferen er også god som familiehund. Den elsker at lege med mennesker og dyr. Det er vigtigt at give en schæfer udfordrende opgaver, aktiviteter og motion, hvis den skal trives.
Hanner: 60 – 65 cm
Hunner: 55 – 60 cm
32 – 40 kg.
Halvlang overpels og blød, tæt underpels. Fælder meget.
Nedstammer fra den persiske fårehund.
I 1899 stiftede Max von Stephanitz den tyske schæferhundeforening: Verein für deutsche Schäferhunde.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Samojed
Samojeden hører til i kategorien 'spidshunde' ligesom racer som Alaskan malamute, Finsk hyrdehund og Finsk lapphund (der findes over 40 spidshunderacer). Den stammer fra Rusland, hvor den har været brugt af nomadestammer til bl.a. at vogte rensdyr. I det 19. og 20. århundrede har de også været anvendt som slædehunde, blandt andet af polarforskere, som så hundens udholdenhed som en stor force. I dag ser vi dog oftere samojeden som familiehund, hvad den også egner sig til. En samojede kendes ved sit venlige og imødekommende temperament. Den er meget sjældent aggressiv. Over for børn siges den at være tålmodig og blid. Samojeden er relativt muskuløs og kompakt, og alligevel er dens bevægelser lette og frie. Den har en lige ryg og et dybt og rummeligt bryst.
Den har en dobbelt pels med tæt underuld og en mere grov yderpels. Noget af det særlige ved pelsen er, at den er tyk, elastisk og tæt. Det er tydeligt, at pelsen har skullet fungere som naturlig beskyttelse i det arktiske klima. Farven er ren hvid eller nærmere beige eller cremefarvet. Oprindeligt har samojeden eksisteret i mørkere farver, men disse indgår ikke i racestandarden i dag.
Højde: ca. 58 cm (tæver lidt mindre)
Vægt: Ca. 20 - 28 kg.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Ruhåret Foxterrier
Den ruhårede foxterrier er en aktiv hund med masser af energi og mod. Den er især kendt for sin meget frygtløse tilgang til alt, hvad der måtte findes i omgivelserne. Samtidig er den kendt som en relativt hårdfør hund.
Man bør lægge sig på sinde, at denne intellente og energifyldte race kræver aktivitet og mentalt stimulerende opgaver for at trives.
Navnet 'foxterrier' er en sammenstilling af 'fox', der som bekendt betyder 'ræv' og så det latinske 'terra', som betyder 'jord'. Hunden har således især været anvendt som rævehund, der kunne bevæge sig i jorden.
Højde (skulderhøjde): 39 cm (tæver lidt mindre)
Vægten ligger normalt omkring 8-9 kg.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Rottweiler
Den ofte frygtindgydende rottweiler stammer fra tyskland. Det er en stor, robust og stærk hund.
Denne viljestærke og intelligente hunderace med naturligt vagtinstinkt kræver en fast og konsekvent hånd. En ikke-socialiseret rottweiler kan blive dominerende, destruktiv eller ligefrem farlig. Det er derfor vigtigt, at dens ejer tydeligt viser, hvem der er leder.
Den elsker at lege og kræver til tider megen opmærksomhed.
En rottweiler bliver ca. 60-68 cm høj (hunnerne 55-65cm). Den er kompakt og muskuløs. Sort med aftegninger, især på brystet.
Den såkaldte "Rottweiler Welfare Association" anbefaler bl.a., at potentielle ejere overvejer, om de har evner og tid til at opdrage denne eller andre lignende vagtsomme hunderacer.
I forskellige dele af verden ser man rotweileren anvendt som sporhund, førerhund, politihund og meget andet. Det er således en meget alsidig hund.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Rhodesian Ridgeback
Rhodesian Ridgeback blev oprindeligt avlet som jagthund i Sydafrika, hvor den var en vigtig del af løvejagten, ligesom den udmærkede sig som apportør af svømmefugle. Hunden er kendetegnet ved tapperhed og en tydelig glæde ved arbejde sammen med mennesker. Nogle steder kaldes den også den afrikanske løvehund.
I dens stamtræ finder man vidt forskellige racer som Mastiff, Grand Danois, Greyhound, Blodhund, terriere og mange andre (dette fremgår bl.a. på Animal Planets hjemmeside). Med disse racer i blodet har den en fantastisk blanding af egenskaber såsom god lugtsans (Blodhund), hurtighed (Greyhound) og styrke (Mastiff). Som jagthund i Afrikas sydlige del er Rhodesian Ridgebacks desuden vant til at arbejde i områder med høje temperaturer.
Racen er først og fremmest for fysisk aktive mennesker, som kan lide at komme ud hver dag. Ridgebacks er bygget til længere løbeture og masser af andre fysiske aktiviteter. Så ønsker du en hund, der kan ligge og slappe af foran pejsen, blot den har fået en 15 minutters gåtur i kort snor, så er dette ikke racen for dig. Uden aktiviteter og udfordringer kan den blive destruktiv. På Animal Planets hjemmeside anbefaler de således mindst én times fysisk aktivitet om dagen. Det er langt fra alle, som kan leve op til dette.
I henseende til temperament er der tale om en intelligent hund, som kan virke reserveret over for fremmede, hvad der bl.a. kommer til udtryk ved en tendens til at ignorere folk, den ikke kender. Der er således langt fra tale om aggression. De kan være udmærkede som vagthunde.
Navnet har at gøre med den hårstribe (ridge), som hunden har på ryggen: En stribe, hvor håret vokser i modsat retning. I Danmark begyndte avlen først i slutningen af 60'erne.
Pelspleje: minimal.
Højde: op til ca. 69 cm (tæver lidt mindre).
Vægt: ca. 39 kg (tæver lidt mindre).
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Puddel hunde
Puddel-hunde findes i små, medium og store størrelser. Disse meget intelligente hunde har gennem tiden været fremragende til agility og lydighed. Faktisk kan denne race trænes til det meste.
Pudler trives godt, når de delatager i aktiviteter sammen med mennesker. Over for fremmede kan de dog i sammenligning med visse andre hunderacer virke reserverede, ligesom de ikke sjældent vil begynde at gø i haven. En tur ved vandet afslører hunden som en udmærket svømmer.
Det er ikke blot en løs påstand, når det siges, at pudlen er den 2. klogeste i rækken. Du kan se mere om undersøgelsen her: den klogeste hund. Med disse egenskaber er den særdeles velegnet til aktiviteter som agility, apportering og lydighed. Bemærk dog, at der kan være individuelle forskelle. Således vil din puddel måske afvige fra nogle af de beskrevne egenskaber.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Mastiff
Mastiffen er én af de mest kraftfulde hunderacer, der findes. Med sin enorme størrelse (den kan nemt veje over 80 kg) og firskårne hoved kan den virke temmeligt frygtindgydende. Men som det bl.a. fremgår i hundebogen Den store bog om hunde, er den rolig og hengiven over for sine ejere. Og som de skriver hos Dansk Mastiff Klub, skal der meget til, før den bliver bragt ud af sin ro og balance. Den har ikke tendens til aggressivitet, som nogle måske kunne tro. Men vagtsomheden er ikke til at tage fejl af.
Blandt de mere svage sider kan nævnes hundens udholdenhed, som ligger på at lavere niveau end mange andre hunderacer.
Dansk Mastiff Klub anbefaler, at man (hvis man overvejer køb af Mastiff-racen) altid ser moderen og helst begge forældre til hunden. Samtidig bør man ikke forhaste sig med købet af hvalpen, men hellere se tiden an, således at man ikke blot køber ved tilfældige. Læs evt. mere om Mastiffen lige her.
Læser man forskellige bøger og hjemmesider om racen, er der tydeligvis enighed om, at Mastiffen ikke har særlig stor tendens til at strejfe. Samtidig kommer den normalt fint ud af det med andre dyr, idet den ikke har særlig stort jagtinstinkt.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Malinois
Malinois hund til en agility-konkurrence.
Malinois hører til i hyrdehunde-kategorien, ligesom fx schæferen, der som bekendt ligner malinois meget.
Der er tale om en typiske arbejdshund, som bruges til politiarbejde, opsporing og personlig beskyttelse plus en lang række andre områder. I Royal Airforce anvendes der udelukkende Malinois hunde. Og i det amerikanske politi ses de ofte i de såkaldte "K9-Units", politiets hundeafdeling.
Racens udseende kan variere meget, men på billedet ser du det typiske look. Farven er normalt fra lysebrun (dådyrfarvet) til mørkebrun. Fælles for det fleste er den sorte pels på den yderste del af hovedet. Pelsen er ikke lige så lang som schæferens, men ligner den ellers en del.
Hannerne bliver op til 66 cm i højden og kan veje et godt stykke over 30 kg. Hunner er som ved andre racer lidt lavere og vejer lidt mindre. I henseende til pelspleje er racen relativt nem.
Hvis den socialiseres rigtigt, kan den fungere fint sammen med børn. Det er i det hele taget tale om en meget intelligent hund, som kan lære rigtig meget, hvis den trænes til det. Som vagthund er den uden tvivl fremragende.
Kendere (fx American Belgian Malinois Club) fremhæver dog, at denne race mest er for erfarne hundeejere, som gider bruge tid sammen med hunden. Den kræver nemlig megen aktivitet og en konsistent opdragelse. Desuden anbefales det, at den kun anskaffes af ejere, som har en større eller mellemstor grund, som hunden kan boltre sig på.
Ifølge American Belgian Malinois Club er der tale om en hund med et meget højt energiniveau. Dette bør ejere være parate til at takle. Ønsker du en hund, som kan ligge og slappe af foran pejsen det meste af dagen, blot den har fået en 15 minutters gåtur? Så er denne race ikke noget for dig.
Forskelle på Malinois og Schæfer?
Ifølge malinois-klubben, som nævnes ovenfor, er der flere forskelle. En malinois har lettere ben og et mere spinkelt hoved. Hvad angår træning, hævdes det, at en Malinois kan være lidt sværere at træne, selv om den er ganske opmærksom på sin ejer.
Dens temperament kan ifølge klubben variere fra det frimodige og venlige til det reserverede og afmålte (aloof). Temperamentet bør dog aldrig være aggressivt. For at sikre en sund udvikling skal den socialiseres, dvs. møde andre hunde, mennesker og forskellige aktiviteter. Den amerikanske klub siger desuden, at den kan have visse faser i det første leveår, hvor den virker svær at kontrollere eller rastløs. Dette vil den dog normalt vokse ud af, især gennem den rigtige socialisering. - Selvom den er meget beskyttende, vil en veltrænet og socialiseret hund kunne vurdere de fleste situationer med sindsro.
American Belgian Malinois Club siger, at racen er bedst til erfarne hundeejere. Desuden er den først og fremmest for folk, som kan lide mange udendørsaktiviteter. Det er ikke så vigtigt, hvilke aktiviteter, blot den kommer ud og får lov til at deltage i mange aktiviteter.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Malteser
Malteseren er en lille, fin hund, meget lille. Faktisk vejer den kun 2-3 kg og er ikke over 25 cm høj. Derfor hører den under de såkaldte ærmehunde, som ofte ses båret af fine damer (Elisabeth Taylor og Marie Antoinette havde begge en malteser).
Man kender den på den flotte kontrast mellem de sorte øjne og den silkehvide pels, som kræver nænsom pleje for ikke at blive filtret.
I henseende til malteserens historie mener flere, at der kan være tale om en krydsning mellem dværg spaniels og dværgpudler. Det afvises i øvrigt i nogle bøger, at den skulle stamme fra Malta, hvad man ellers godt kunne tro.
Den siges at være intelligent, opmærksom, og temperamentet er blidt, ligesom den normalt er ganske legesyg. En malteser bibeholder normalt sin energi, selv når den er kommet i den modne alder.
Man bør være opmærksom på, at hunden kan finde på at snappe efter børn, især hvis den ikke er blevet socialiseret sammen med dem. Opsyn fra voksne er anbefalelsesværdigt.
Størrelsen taget i betragtning kan det næppe overraske nogen, at malteseren ofte købes af folk, som bor i lejlighed eller mindre huse. Men den klarer sig fint i de fleste områder, da dens tilpasningsevne er stor.
Pelspleje: Krævende: Daglig børstning.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Abonner på:
Opslag (Atom)
