Golden Retriver

Golden Retriver
Min Ynglings Race

FIND MERE OM DIN HUND PÅ WWW.HUNDETIPS.DK

DET BEDSTE INFO STED OM HUNDE

http://www.hundetips.dk/

søndag den 7. marts 2010

Gade Kryds ;-)


Gade Kryds ;-)

OVERRASKELSER PÅ FIRE BEN
Bastarder, blandinger, hul-i-hækken-hunde, gadekryds, motorvejsudfletninger eller rundkørsler. Betegnelserne er mange og ofte ret negativt ladede, når talen falder på en hund, der ikke er raceren.
De fleste ejere af et gadekryds ved sådan nogenlunde, hvilke racer deres hund er formet af. Andre kender kun moderens identitet, men ved måske ikke, hvad hun er blandet af, eller for den sags skyld hvem hvalpens far er, og hvilke gener han har bidraget med. Så for mange, der vælger at få en blanding, er det et spil i lotteriet. For hvor stor bliver hunden, når den er udvokset? Hvilket sind vil den få? Hvilke eventuelle nedarvede sygdomme kan man som ejer risikere at møde? Når du vælger at få en blanding, så er der nemlig ingen baggrundsfakta at læne sig op ad. Til gengæld er en blandingshvalp ikke så dyr at anskaffe sig, som hvis du vælger at få en racehund, og du får dig oven i købet en 'overraskelse på fire ben'!
Hvad skal man se efter, hvis man vil have et gadekryds? Allerførst skal du besøge hvalpene i deres fødehjem over nogle gange. Her kan du hurtigt fornemme, om de har det godt, og om de virker sunde og friske og vant til mennesker. Selvfølgelig skal du også møde hvalpenes mor - og helst også hvalpenes far - for at få en fornemmelse af forældrenes temperament og størrelse.
Hvis hvalpen kommer fra et såkaldt køkkenopdræt, så kan du før købet betinge dig, at især moderen er blevet røntgenfotograferet for hofte- og albueledsproblemer ved at se dyrlægens attester og moderens sundhedsbog. Samtidig skal din hvalp helst have fået sin første vaccination og være ID-mærket enten via en chip eller med en øretatovering.

Racer ikke ligegyldige
Det er ikke ligegyldigt, hvilke racer der er blandet med hinanden. Hundepsykolog og internatsleder ved Dyrenes Beskyttelse, Mads Jørgensen, har haft mange blandingshunde mellem hænderne gennem tiden, så han ved, hvad han taler om: "Ingen kan vide på forhånd, hvordan en hunds sind bliver. Hver gang posen med gener bliver rystet, så kommer der noget nyt ud af den. Så på forhånd kan du ikke vide, hvordan hunden udvikler sig, og det gælder altså både blandinger og racehunde. En af de mest almindelige og mest udbredte blandinger består af labrador og schæfer, og her er det min erfaring, at det ofte ender galt. Selv om de fleste af dem er søde hunde, så står netop denne blanding for mange alene-hjemme-problemer," afslutter Mads.


Ved du mere om racen så skriv endelig mere her :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar