tirsdag den 30. marts 2010
fredag den 26. marts 2010
Hund bed kofanger af politibil
Hunden Winston, der bed kofangeren af en politibil i byen Chattanooga i Tennessee, USA, er nu blevet løsladt fra et hundeinternat, hvor den har siddet fanget siden 14. marts.
Winston, der er et gadekryds med boxerblod i årerne, angreb sammen med to andre hunde politibilen og havde held til at bide kofangeren af betjentenes bil og drive dem på flugt i første omgang.
En anden patruljevogn optog episoden på video for at benytte billederne som bevismateriale.
Winstons ejere, der driver et dyreinternat, har efterfølgende fået en bøde på 200 dollar.
De siger ifølge AP, at de er taknemmelige for, at betjentene ikke skød Winston.
Hund bed .......
Winston, der er et gadekryds med boxerblod i årerne, angreb sammen med to andre hunde politibilen og havde held til at bide kofangeren af betjentenes bil og drive dem på flugt i første omgang.
En anden patruljevogn optog episoden på video for at benytte billederne som bevismateriale.
Winstons ejere, der driver et dyreinternat, har efterfølgende fået en bøde på 200 dollar.
De siger ifølge AP, at de er taknemmelige for, at betjentene ikke skød Winston.
Hund bed .......
mandag den 8. marts 2010
Yorkshire Terrier
Yorkshire Terrier er en af de mindste hunderacer. Den vejer normalt omkring 3 kg. Nogle kan dog være betydeligt mindre. Den kræver således ikke meget foder, men pelsplejen er derimod meget krævende.
Den har sit navn fra området Yorkshire i England. I dag er det en relativt populær selskabshund, ja, mange betragter den som skødehund eller ”luksushund”, om end den ligesom mange andre hunde også kan have brug for aktiviteter. I selve hundetræningen kan det være noget af en udfordring at finde den rigtige godbid til at motivere hunden. Den hører nemlig til blandt de mere kræsne hunde. Den er aktiv uden at virke rastløs.
Af en lille hunderace at være betragtes den desuden som relativt intelligent. Samtidig har den vagthundeegenskaber, som får den til at gø ved fremmed indtrængen. Nogle ejere bemærker, at det er, som om den somme tider glemmer, at den er en meget lille hund.
Pelsen er lang og silkeagtig og så lang, at nogle vælger at holde den oppe med papillotter. Faktisk minder dens pels så meget om menneskehår, at den skulle være venlig over for folk med allergi.
I Nordengland blev den oprindeligt avlet til at fange rotter.
Man ser ofte Yorkshire terriere til udstillinger, hvor dens nyredte pels er foldet helt ud. Uden for udstillingerne er der dog mange, som vælger at klippe pelsen, især omkring hovedet.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Whippet
Oprindeligt blev racen avlet med henblik på jagt. Og senere - omkring 1900-tallet - blev den populær som væddeløbshund. Først i 1890 kom Whippet med på listen over hunderacer i English Kennel Club.
Whippethunden siges at være lærenem, føjelig og fuld af energi. Samtidig har den en vis tendens til selvstændighed. Med sin noget følsomme natur anbefales det, at hunden behandles med en rolig hånd.
En vis tendens til at jagte smådyr er et kendetegn, som giver god grund til at holde hunden væk fra kæledyr, som den ikke er vokset op sammen med. Selvom Whippet tydeligvis er bygget til fart og bevægelse, hører den ikke til blandt de mest aktivitetskrævende racer, om end daglig motion er anbefalelsesværdigt. Den vil normalt gø, hvis fremmede bevæger sig ind på dens territorium, men ellers har den ikke udprægede vagthundeinstinkter.
Den korte pels er nem at holde og kræver kun en børstning et par gange om måneden.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
West highland white terrier
West Highland White Terrier eller bare Westie er en lille hunderace af typen terrier, der stammer fra det skotske højland. Den blev oprindeligt brugt til at fange ræve med.
En fuldvoksen hund når i gennemsnit en højde på ca. 28 cm. Hannerne vejer typisk omkring 8-10 kg og hunnerne 7-8 kg.
Opmærksom, modig og venlig.
Hunden har masser af energi og er kendt for at være meget ihærdig. Trods sin størrelse betragter hunden sig selv som familiens vagthund. I et hundeleksikon beskrives den faktisk som en "god og årvågen vagthund".
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Welsh Terrier
Welsh Terrier er en hunderace af typen terrier. Den er velegnet til jagt på ræve, fugle og grævlinge og til at holde som kæledyr. Den kommer oprindeligt fra Wales og har eksisteret siden 1800'erne. Dens stamfader er Old English Black and Tan terrier der eksisterede i England så tidligt som i 13. århundrede. Den har også eksisteret i Wales, og det var der den endeligt blev registreret af "The Kennel Club" under navnet Welsh Terrier. Indtil 1900 blev den kaldt "Old English Terrier" eller "Black and Tan Rough Haired Terrier". Hunderacen har været anerkendt siden 1886 og er mere udbredt end både Airedaleterrier og Foxterrier.
Denne hund er kendt for sine brune og sorte pels farver. Den kan blive op til 39 cm(15") og veje op mod 15 kg. Pelsen består af to lag; det inderste isolerer, og det yderste lag beskytter mod snavs, regn og vind. Et specielt kendetegn er en/to små hvide pletter på brystet.
En Welsh Terrier er en terrier i en nøddeskal. Den vil meget gerne bestemme, men i de rigtige hænder er det en glad og livlig hund. Racen har ikke direkte nemt ved, at lære og udføre øvelser, men der imod bliver den aldrig træt og elsker at befinde sig/lege udenfor. Som sagt er det en meget aktiv hund, og den er bestemt ikke bange for at 'slås'. Derfor skal man som ejer stimulere dens opførsel og ikke lade dens natur tage over. Eftersom det er en jagt-terrier, kan mangel på menneskeligt nærvær skade hundens psyke. Racen kan uden problemer befinde sig i lokale med småbørn; de elsker at lege med og/eller blot at observere børn.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Weimaraner
Hunden er stærk, muskuløs og hurtig, lidt større end en den korthårede hønsehund. Den stammer i øvrigt fra forskellige hønsehunde-racer. Man kan næsten se på dens krop, at den er skabt til megen motion og aktivitet.
Den meget glatte pels er normalt grå, og dens usædvanlige øjne er et helt specielt træk ved racen. Øjnene kan have farverne lys orange (i bogen Lademanns Store Hundebog beskrives de mere præcist som ravfarvede), grå eller blå-grå.
Weimaraneren blev oprindeligt avlet som jagthund, hvad den også bruges til i dag. Samtidig holder mange weimaraner som familiehund, hvor den udviser stort vagt- og beskyttelsesinstinkt. I nogle bøger om racen siges det, at den er let at dressere.
Som navnet allerede antyder blev hunden avlet i Weimar. Det var hertugerne af Sachsen-Weimar, der holdt racen.
Hanner er mellem 63-68 cm høje og vejer 35-40 kilo, tæver mellem 58-63 cm og med en vægt på 25-32 kg.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Vizsla
En korthåret Viszla i sit rette element: Naturen.
Vizslaen er en relativt sjælden jagthunderace. Dansk Vizsla Klub anslår, at der findes ca. 4-500 Vizslaer i Danmark.
Som jagthund er den alsidig og kan arbejde i skov, på mark og ved søer. Den er fremragende som apportør og klarer sig i al slags vejr.
I henseende til temperament er den venlig og energisk og kommer normalt godt ud af det med børn. Det siges, at den kan acceptere andre dyr som katte, men kun hvis den er vokset op sammen med dem.
Overvejer man at anskaffe sig en Viszla, bør man lægge sig på sinde, at racen kræver megen motion og aktivitet. Det er en meget aktiv hund, som kræver udendørsaktiviteter.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Tornjak
Racen Tornjak stammer fra Bosnien og Kroatien. Den er rolig, af- balanceret og stærk. Med sine sociale egenskaber er den udmærket som familiehund, og når omstændighederne kræver det, kan den udmærket få det klassiske hundejob som vagthund.
De næsten uddøde efterkommere af genetisk homogene, indfødte, ældgamle typer af hyrdehunde har udgjort avlsgrundlaget for genskabelsen af racen Tornjak. Hundene af den oprindelige bestand har levet udbredt over bjergområderne i Bosnien-Herzegovina og Kroatien og de omgivende dale. De vigtigste historiske tidspunkter er årene 1067 og 1374. Nedskrevne dokumenter fra disse perioder nævner denne bosnisk-herzegovinske-kroatiske race for første gang. Udforskningen af racens historiske og mere nutidige eksistens, fulgt af et systematisk arbejde for at redde racen fra at uddø, blev indledt samtidig i Kroatien, Bosnien og Herzegovina omkring 1972, og kontinuerlig avl med den rene race begyndte i 1978. I vore dage består bestanden af talrige hunde af ren race, udvalgt gennem en række af generationer, fordelt ud over Bosnien, Herzegovina og Kroatien.
Tornjak’en er en stor og kraftfuld hund, velproportioneret og adræt. Kropsbygningen er næsten kvadratisk. Knoglebygningen er ikke let, men heller ikke svær eller grov. Hunden er stærk, harmonisk og i god balance, både i stand og bevægelse. Pelsen er lang og tyk.
Proportioner: Kroppen er næsten kvadratisk. Kropslængden må ikke overstige skulderhøjden med mere end 8%. Skalle og næseparti er af samme længde.
Temperament: Af væsen er den stabil, venlig, modig, lydig, intelligent, præget af værdighed og selvtillid. Den er meget barsk i sin opgave som vogter af det, den er sat til at beskytte, ubestikkelig og mistroisk over for fremmede. Over for sin herre er den hengiven og meget rolig i hans nærværelse, ligesom den er meget venlig over for de mennesker, der er tæt knyttet til ham. Den lærer hurtigt og husker i lang tid, hvad den har lært, og den udfører med glæde de opgaver, den får. Den er let at træne.
Hoved: Langstrakt. Forholdet mellem næseparti og skalle er som 1 til 1. Skalle : Overlinierne af skalle og næseparti er divergerende. Øjenbrynsbuerne er kun let synlige. Den bageste del af skallen er aflang, men moderat bred. Partiet fra øjenbrynsbuerne til den meget let fremtrædende nakkeknude er fladt. Stop : Ganske let udtalt. Næse : Stor, med passende brede næsebor. Næsen bør være mørkt pigmenteret og afstemt efter pelsfarven. Depigmentering er ikke tilladt. Næseparti : Rektangulært. Næseryggen er fuldkommen lige. Læber : Tætsluttende, med mørk pigmentering. Kæber, bid : Meget lange og stærke kæber. Perfekt saksebid med fuldt tandsæt.
Øjne: Mandelformede og mørke, med tætsluttende, mørkt pigmenterede øjenrande.
Ører: Middelstore og trekantede, foldede og hængende, ret højt ansatte. De bæres tæt ind mod kinderne og har kortere pels.
Hals: Middellang og kraftfuld, bæres lidt lavt. Huden er stramt sluttende. Pelsen er lang og rigelig og danner en pelsmanke.
Krop: Manke : Moderat udviklet. Ryg : Kort og stram, moderat bred, lige. Lænd : Forbindelsen mellem bryst og kryds er kort og moderat bred – lidt længere hos tæver. Kryds : Middellangt, bredt og let skråtstillet. Bryst : Meget rummeligt, dybt, bredt og med ovalt tværsnit. Underbrystets laveste punkt når mindst til albuerne. Aldrig tøndeformet brystkasse. Fortil er brystet kraftigt, og spidsen af brystbenet er moderat fremtrædende Underlinie : Bugen er godt muskuløs. Underlinien er ikke optrukken, men stiger gradvis bagud fra afslutningen af brystbenet.
Hale: Lang, ansat middelhøjt og meget bevægelig. I ro bæres halen hængende, i bevægelse løftes den altid højere end ryglinien, et karakteristisk træk for racen. Halen er beklædt med fyldig pels, der danner en udpræget ”fjerbusk”.
Lemmer: Stærke og velvinklede.
Forpart: Veludviklede forben med stærke knogler og stramme muskler. I stand er de stillet parallelt og lodrette. Skuldre : Middellange skulderblade, godt tilbagelagte. Vinklen mod overarmen er omkring 120º. Overarm : Muskuløs og stærk, næsten af samme længde som skulderbladet. Albuer : Slutter moderat tæt til kroppen. Underarm : Med stærke knogler og veludviklet muskulatur. Lodret stillet. Mellemhånd : Let skråtstillet. Forpoter : Hvælvede og tæt sluttede tæer. Kløerne er pigmenterede, mørkt pigment ønskeligt. Trædepuderne er elastiske, hårde og stramme, mørkt pigment ønskeligt..Forpoterne er større end bagpoterne.
Bagpart: Bagbenene er stærke og parallelle. I stand er de stillet lodret, med passende vinkling. Velvinklede knæ. Overlår : Brede og stærke, godt muskuløse. Underlår : Godt muskuløse, stærke og brede, af samme længde som overlårene. Haseled : Fast, en smule højt ansat. Mellemfod : Stærk. Ulvekløer kan forekomme. Bagpoter : Hvælvede og tæt sluttede tæer. Kløerne er pigmenterede, mørkt pigment ønskeligt. Trædepuderne er elastiske, hårde og stramme, mørkt pigment ønskeligt.
Bevægelse: Tornjak’en er en traver. Bevægelsen er i god balance, smidig og langskridtet, med kraftigt fraskub fra bagparten. Under bevægelsen er ryglinien fast.
Hud: Huden er tyk og slutter godt til kroppen overalt.
Pels: Hårlag : Generelt er Tornjak’en langhåret, dog med kort pels over ansigt og ben. Dækpelsen er lang, tyk, grov og lige. Den er særlig lang øverst på krydset og kan være let bølget over skuldre og ryg. På næseparti og pande (op til en linie mellem ørerne), på ørerne og forsiden af ben og poter er pelsen kort. Den er særlig fyldig rundt om halsen (danner pelsmanke), tæt og lang på overlårene, hvor den danner ”bukser”. På bagsiden af forbenene er der faner.
Hos hunde med kraftig pels ses også særlig rigelig pels på bagsiden af mellemfoden. Halen er rigt behåret med meget lang pels. Underulden er om vinteren lang, meget tyk og af en smuk, ulden tekstur. Selve pelsen er tyk og tæt og bør ikke danne skilning langs ryggen. Farve : Som regel er Tornjak’en flerfarvet (parti-coloured) med tydelige aftegninger i forskellige ensfarvede nuancer. Normalt er den dominerende grundfarve hvid. Der forekommer hunde med sort sadel (mantle) og hvide aftegninger, der for det meste findes rundt om halsen, over hovedet og ned langs benene. Der findes også næsten hvide hunde med kun små aftegninger.
Størrelse: Skulderhøjde for hanner: 65 – 70 cm, tæver: 60 – 65 cm. Tolerance +/- 2 cm.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Shiba
Racens fulde navn er Shiba Inu, japanernes ord for lille hund. Racen blev oprindelige brugt til jagt.
Med sin adrætte krop var den særligt egnet til jagt på mindre dyr i bjerglandskaber. I dag er den primært familiehund.
Ifølge American Kennel Club er der tale om en meget opmærksom hund med stærke syns- og høresanser. Det selvsikre blik er karakteristisk for racen.
Shibaen går desuden for at være intelligent og frimodig, med en vis tendens til egensindighed. Samtidig kan den være lidt tilbageholdende over for fremmede og er efter sigende ikke den letteste hund at træne, hvad der kan kræve en tidlig påbegyndelse af hundetræning. Men over for sine ejere og omgangskreds vil den være loyal og hengiven.
Shibaens højde er for hanner mellem 36 og 42 cm og vægten ca. 10 kg, hunnerne er lidt mindre.
Den har en blød inderpels og en lidt grovere yderpels. Den holder gerne sin pels ren bl.a. ved at undgå mudder og vandpytter, samtidigt slikker den sine poter og ben ligesom katte gør det. I den sammenhæng kan det bemærkes, at hunden efter sigende skal være nem at gøre stueren. Jf. fx Wikipedias beskrivelse af Shiba. Der findes dog som oftest individuelle forskelle, også på andre områder.
Shibaen kan give karakteristiske hyl, som oftest er tegn på utilfredshed
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Shetland Sheepdog
Man mener at den lille smukke Shetland sheepdog (Sheltie) oprindelig stammer fra Shetlandsøerne og at hundene blev bragt med på de skandinaviske skibe. Senere er racen blevet blandet med hyrdehunde fra Skotland, lokale hunde og Collies. Især krydsningen med Collie har fremavlet det unikke smukke udseende i dag som vi i dag påskønner. Samme krydsning har desværre også resultatet i, at der kommer lidt for store Sheltier.
Sheltien er adræt og hurtig og er en fremragende hyrdehund. Det er en aktiv, intelligent og meget kærlig hunde. Den tilpasser nemt alle forhold, blot den får mulighed for motion og beskræftigelse. Det er en munter og intelligent hund, der er glad for børn og elsker og lege. Den knytter sig tæt til sin familie, er venlig, aldrig aggressiv. En god Sheltie er kontaktsøgende, nogle er dog lidt er reserveret overfor fremmede. Shetland sheepdogen er ofte blandt de bedste i lydigheds- og agility konkurrencer.
Hanner: 37 cm
Tæver: 35,5 cm
Lange, lige, stride dækhår med en blød kort underuld. Fyldig manke og brystpels. Pelsen kræver ikke megen pleje.
Zobel/hvid, Tricolor, Blue merle, Sort/hvid og Black and tan.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Schæfer
Schæferen, eller Alsatian, som den hedder i Frankrig og Storbritannien, blev fremavlet af kaptajn Max von Stephanitz (1864 – 1936). Med sin omfattende viden om biologi og anatomi avlede han først og fremmest schæferen med bevidst fokus på at skabe dygtige arbejdshunde. ”Schæferavl er brugshundeavl”, var Stephanitz’ motto.
I begyndelsen blev den i stort omfang anvendt som hyrdehund. Schæferhund betyder direkte oversat 'fårehund' ell. 'hyrdehund'. Gennem selektiv avl har hunden senere fået opbygget sine særlige evner udi lydighed, beskyttelse, sporing, vagtarbejde m.m.
Meget intelligent, adræt, lydig, god til vagt- og opsporingsarbejde. Avleren af schæferen lagde stor vægt på at fremavle en opmærksom, pålidelig, vagtsom og nervefast hund.
Blandt hunderacer i militæret og politiet er schæferen en af de mest populære. Blandt andet fordi den hører til blandt de mest lærevillige, modige og udholdende hunderacer. En schæfer er desuden meget loyal over for sin ejer.
I de to verdenskrige har man bl.a. brugt schæferen til opsøgning af sårede og til at finde landminer.
Schæferen er også god som familiehund. Den elsker at lege med mennesker og dyr. Det er vigtigt at give en schæfer udfordrende opgaver, aktiviteter og motion, hvis den skal trives.
Hanner: 60 – 65 cm
Hunner: 55 – 60 cm
32 – 40 kg.
Halvlang overpels og blød, tæt underpels. Fælder meget.
Nedstammer fra den persiske fårehund.
I 1899 stiftede Max von Stephanitz den tyske schæferhundeforening: Verein für deutsche Schäferhunde.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Samojed
Samojeden hører til i kategorien 'spidshunde' ligesom racer som Alaskan malamute, Finsk hyrdehund og Finsk lapphund (der findes over 40 spidshunderacer). Den stammer fra Rusland, hvor den har været brugt af nomadestammer til bl.a. at vogte rensdyr. I det 19. og 20. århundrede har de også været anvendt som slædehunde, blandt andet af polarforskere, som så hundens udholdenhed som en stor force. I dag ser vi dog oftere samojeden som familiehund, hvad den også egner sig til. En samojede kendes ved sit venlige og imødekommende temperament. Den er meget sjældent aggressiv. Over for børn siges den at være tålmodig og blid. Samojeden er relativt muskuløs og kompakt, og alligevel er dens bevægelser lette og frie. Den har en lige ryg og et dybt og rummeligt bryst.
Den har en dobbelt pels med tæt underuld og en mere grov yderpels. Noget af det særlige ved pelsen er, at den er tyk, elastisk og tæt. Det er tydeligt, at pelsen har skullet fungere som naturlig beskyttelse i det arktiske klima. Farven er ren hvid eller nærmere beige eller cremefarvet. Oprindeligt har samojeden eksisteret i mørkere farver, men disse indgår ikke i racestandarden i dag.
Højde: ca. 58 cm (tæver lidt mindre)
Vægt: Ca. 20 - 28 kg.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Ruhåret Foxterrier
Den ruhårede foxterrier er en aktiv hund med masser af energi og mod. Den er især kendt for sin meget frygtløse tilgang til alt, hvad der måtte findes i omgivelserne. Samtidig er den kendt som en relativt hårdfør hund.
Man bør lægge sig på sinde, at denne intellente og energifyldte race kræver aktivitet og mentalt stimulerende opgaver for at trives.
Navnet 'foxterrier' er en sammenstilling af 'fox', der som bekendt betyder 'ræv' og så det latinske 'terra', som betyder 'jord'. Hunden har således især været anvendt som rævehund, der kunne bevæge sig i jorden.
Højde (skulderhøjde): 39 cm (tæver lidt mindre)
Vægten ligger normalt omkring 8-9 kg.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Rottweiler
Den ofte frygtindgydende rottweiler stammer fra tyskland. Det er en stor, robust og stærk hund.
Denne viljestærke og intelligente hunderace med naturligt vagtinstinkt kræver en fast og konsekvent hånd. En ikke-socialiseret rottweiler kan blive dominerende, destruktiv eller ligefrem farlig. Det er derfor vigtigt, at dens ejer tydeligt viser, hvem der er leder.
Den elsker at lege og kræver til tider megen opmærksomhed.
En rottweiler bliver ca. 60-68 cm høj (hunnerne 55-65cm). Den er kompakt og muskuløs. Sort med aftegninger, især på brystet.
Den såkaldte "Rottweiler Welfare Association" anbefaler bl.a., at potentielle ejere overvejer, om de har evner og tid til at opdrage denne eller andre lignende vagtsomme hunderacer.
I forskellige dele af verden ser man rotweileren anvendt som sporhund, førerhund, politihund og meget andet. Det er således en meget alsidig hund.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Rhodesian Ridgeback
Rhodesian Ridgeback blev oprindeligt avlet som jagthund i Sydafrika, hvor den var en vigtig del af løvejagten, ligesom den udmærkede sig som apportør af svømmefugle. Hunden er kendetegnet ved tapperhed og en tydelig glæde ved arbejde sammen med mennesker. Nogle steder kaldes den også den afrikanske løvehund.
I dens stamtræ finder man vidt forskellige racer som Mastiff, Grand Danois, Greyhound, Blodhund, terriere og mange andre (dette fremgår bl.a. på Animal Planets hjemmeside). Med disse racer i blodet har den en fantastisk blanding af egenskaber såsom god lugtsans (Blodhund), hurtighed (Greyhound) og styrke (Mastiff). Som jagthund i Afrikas sydlige del er Rhodesian Ridgebacks desuden vant til at arbejde i områder med høje temperaturer.
Racen er først og fremmest for fysisk aktive mennesker, som kan lide at komme ud hver dag. Ridgebacks er bygget til længere løbeture og masser af andre fysiske aktiviteter. Så ønsker du en hund, der kan ligge og slappe af foran pejsen, blot den har fået en 15 minutters gåtur i kort snor, så er dette ikke racen for dig. Uden aktiviteter og udfordringer kan den blive destruktiv. På Animal Planets hjemmeside anbefaler de således mindst én times fysisk aktivitet om dagen. Det er langt fra alle, som kan leve op til dette.
I henseende til temperament er der tale om en intelligent hund, som kan virke reserveret over for fremmede, hvad der bl.a. kommer til udtryk ved en tendens til at ignorere folk, den ikke kender. Der er således langt fra tale om aggression. De kan være udmærkede som vagthunde.
Navnet har at gøre med den hårstribe (ridge), som hunden har på ryggen: En stribe, hvor håret vokser i modsat retning. I Danmark begyndte avlen først i slutningen af 60'erne.
Pelspleje: minimal.
Højde: op til ca. 69 cm (tæver lidt mindre).
Vægt: ca. 39 kg (tæver lidt mindre).
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Puddel hunde
Puddel-hunde findes i små, medium og store størrelser. Disse meget intelligente hunde har gennem tiden været fremragende til agility og lydighed. Faktisk kan denne race trænes til det meste.
Pudler trives godt, når de delatager i aktiviteter sammen med mennesker. Over for fremmede kan de dog i sammenligning med visse andre hunderacer virke reserverede, ligesom de ikke sjældent vil begynde at gø i haven. En tur ved vandet afslører hunden som en udmærket svømmer.
Det er ikke blot en løs påstand, når det siges, at pudlen er den 2. klogeste i rækken. Du kan se mere om undersøgelsen her: den klogeste hund. Med disse egenskaber er den særdeles velegnet til aktiviteter som agility, apportering og lydighed. Bemærk dog, at der kan være individuelle forskelle. Således vil din puddel måske afvige fra nogle af de beskrevne egenskaber.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Mastiff
Mastiffen er én af de mest kraftfulde hunderacer, der findes. Med sin enorme størrelse (den kan nemt veje over 80 kg) og firskårne hoved kan den virke temmeligt frygtindgydende. Men som det bl.a. fremgår i hundebogen Den store bog om hunde, er den rolig og hengiven over for sine ejere. Og som de skriver hos Dansk Mastiff Klub, skal der meget til, før den bliver bragt ud af sin ro og balance. Den har ikke tendens til aggressivitet, som nogle måske kunne tro. Men vagtsomheden er ikke til at tage fejl af.
Blandt de mere svage sider kan nævnes hundens udholdenhed, som ligger på at lavere niveau end mange andre hunderacer.
Dansk Mastiff Klub anbefaler, at man (hvis man overvejer køb af Mastiff-racen) altid ser moderen og helst begge forældre til hunden. Samtidig bør man ikke forhaste sig med købet af hvalpen, men hellere se tiden an, således at man ikke blot køber ved tilfældige. Læs evt. mere om Mastiffen lige her.
Læser man forskellige bøger og hjemmesider om racen, er der tydeligvis enighed om, at Mastiffen ikke har særlig stor tendens til at strejfe. Samtidig kommer den normalt fint ud af det med andre dyr, idet den ikke har særlig stort jagtinstinkt.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Malinois
Malinois hund til en agility-konkurrence.
Malinois hører til i hyrdehunde-kategorien, ligesom fx schæferen, der som bekendt ligner malinois meget.
Der er tale om en typiske arbejdshund, som bruges til politiarbejde, opsporing og personlig beskyttelse plus en lang række andre områder. I Royal Airforce anvendes der udelukkende Malinois hunde. Og i det amerikanske politi ses de ofte i de såkaldte "K9-Units", politiets hundeafdeling.
Racens udseende kan variere meget, men på billedet ser du det typiske look. Farven er normalt fra lysebrun (dådyrfarvet) til mørkebrun. Fælles for det fleste er den sorte pels på den yderste del af hovedet. Pelsen er ikke lige så lang som schæferens, men ligner den ellers en del.
Hannerne bliver op til 66 cm i højden og kan veje et godt stykke over 30 kg. Hunner er som ved andre racer lidt lavere og vejer lidt mindre. I henseende til pelspleje er racen relativt nem.
Hvis den socialiseres rigtigt, kan den fungere fint sammen med børn. Det er i det hele taget tale om en meget intelligent hund, som kan lære rigtig meget, hvis den trænes til det. Som vagthund er den uden tvivl fremragende.
Kendere (fx American Belgian Malinois Club) fremhæver dog, at denne race mest er for erfarne hundeejere, som gider bruge tid sammen med hunden. Den kræver nemlig megen aktivitet og en konsistent opdragelse. Desuden anbefales det, at den kun anskaffes af ejere, som har en større eller mellemstor grund, som hunden kan boltre sig på.
Ifølge American Belgian Malinois Club er der tale om en hund med et meget højt energiniveau. Dette bør ejere være parate til at takle. Ønsker du en hund, som kan ligge og slappe af foran pejsen det meste af dagen, blot den har fået en 15 minutters gåtur? Så er denne race ikke noget for dig.
Forskelle på Malinois og Schæfer?
Ifølge malinois-klubben, som nævnes ovenfor, er der flere forskelle. En malinois har lettere ben og et mere spinkelt hoved. Hvad angår træning, hævdes det, at en Malinois kan være lidt sværere at træne, selv om den er ganske opmærksom på sin ejer.
Dens temperament kan ifølge klubben variere fra det frimodige og venlige til det reserverede og afmålte (aloof). Temperamentet bør dog aldrig være aggressivt. For at sikre en sund udvikling skal den socialiseres, dvs. møde andre hunde, mennesker og forskellige aktiviteter. Den amerikanske klub siger desuden, at den kan have visse faser i det første leveår, hvor den virker svær at kontrollere eller rastløs. Dette vil den dog normalt vokse ud af, især gennem den rigtige socialisering. - Selvom den er meget beskyttende, vil en veltrænet og socialiseret hund kunne vurdere de fleste situationer med sindsro.
American Belgian Malinois Club siger, at racen er bedst til erfarne hundeejere. Desuden er den først og fremmest for folk, som kan lide mange udendørsaktiviteter. Det er ikke så vigtigt, hvilke aktiviteter, blot den kommer ud og får lov til at deltage i mange aktiviteter.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Malteser
Malteseren er en lille, fin hund, meget lille. Faktisk vejer den kun 2-3 kg og er ikke over 25 cm høj. Derfor hører den under de såkaldte ærmehunde, som ofte ses båret af fine damer (Elisabeth Taylor og Marie Antoinette havde begge en malteser).
Man kender den på den flotte kontrast mellem de sorte øjne og den silkehvide pels, som kræver nænsom pleje for ikke at blive filtret.
I henseende til malteserens historie mener flere, at der kan være tale om en krydsning mellem dværg spaniels og dværgpudler. Det afvises i øvrigt i nogle bøger, at den skulle stamme fra Malta, hvad man ellers godt kunne tro.
Den siges at være intelligent, opmærksom, og temperamentet er blidt, ligesom den normalt er ganske legesyg. En malteser bibeholder normalt sin energi, selv når den er kommet i den modne alder.
Man bør være opmærksom på, at hunden kan finde på at snappe efter børn, især hvis den ikke er blevet socialiseret sammen med dem. Opsyn fra voksne er anbefalelsesværdigt.
Størrelsen taget i betragtning kan det næppe overraske nogen, at malteseren ofte købes af folk, som bor i lejlighed eller mindre huse. Men den klarer sig fint i de fleste områder, da dens tilpasningsevne er stor.
Pelspleje: Krævende: Daglig børstning.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Lhasa Apso
Denne lille hunderace stammer fra Tibet. Lhasa er hovedstaden i Tibet, og Apso betyder 'langhåret'.
Dens temperament er kendetegnet ved en vis reserverethed over for fremmede, men en ganske imødekommende mentalitet over for folk, den kender. Lhasa Apso blev brugt i de tibetanske klostre, hvor den udmærkede sig med sine vagtsomme tilbøjeligheder. Det siges, at deres hørelse er blandt de allerbedste. Racen har tendens til at følge ejeren overalt og kan virke temmeligt beskyttende.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Labrador retriever
Labradoren har en fantastisk lugtesans og er en god svømmer, som ikke frygter iskoldt vand. Blandt de forskellige hunderacer er denne en af de bedste sporhunde.
En labrador retriever kan fungere som narkohund, blindførerhund, vagthund og meget andet.
Den bliver først helt psykisk moden omkring det tredje leveår (Wiki). Indtil da vil den ofte beholde en del af sin hvalpe-adfærd, som ikke skal forveksles med hyperaktivitet. Labradoren kræver som de fleste hunderacer en fast og blid træning.
Den vil ofte gø, når fremmede nærmer sig, men er generelt rolig.
Flere hundeejere bemærker, at labradoren er meget glad for mad og vil være tilbøjelig til at tigge meget efter det, hvis den ikke lærer at vente til fodringstid. For meget hundemad i kombination med manglende motion kan således gøre hunden syg.
Sort, gul eller brun, somme tider med en lille hvid plet på brystet.
Kraftigt bygget, brede muskuløse lår. Tæt og kort pels. Hannen er ca. 56-57 cm, hunnen 54-56 cm.
Hunden er nært beslægtet med newfoundlandshunden
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Kontinental Landseer
Landseeren hører også i dag til de meget sjældne og desværre ukendte hunderacer, men sådan har det ikke altid været. For omkring 200 år siden blev de første eksemplarer bragt til Europa fra New Foundland.
Fiskere fra England og Frankrig, som i løbet af sommeren opsøgte de rige fiskepladser ved New Foundland, støtte på disse hunde her og på grund af deres tiltalende fremtræden tog de først enkle, så oftere, flere med hjem. Som "New Foundlænder" blev de udbudt til salg, især i fiskerihavnene Pool og Bristol, hvor skibene kom i havn fra New Foundland. De blev meget populære hos publikum på grund af deres enestående menneskevenlige væsen. Deres gode rygte bredte sig så hurtigt, at der snart ikke kunne skaffes nok hunde fra øen, så man kunne tilfredsstille efterspørgslen. Naturligvis blev følgerne deraf, at alt for mange hunde blev bragt herover; sådan uddøde den store, hvide-sorte "New Foundlandhund" i sit hjemland i den første del af det forrige århundrede.
I England opblomstrede racen derimod på grund af raffineret opdrætterarbejde, som holdt på indtil midten af forrige århundrede.
Disse hvid-sorte første "New Foundlændere" var det også, som gjorde denne race så berømt, og snart manglede denne dekorative hund ikke på noget større landsted i England. Betydende personligheder på denne tid lod sig portrættere sammen med deres "New Foundland", eller de bestilte et billede af deres yndlingsdyr hos de kendteste dyremalere på denne tid. Disse billeder af racen viser os i dag, på hvilke høje opdrætterniveau racen befandt sig i begyndelsen af det forrige århundrede, og man spørger sig uvilkårligt, hvordan dette forædlede billede af racen på så relativ kort tid kunne nås. Desværre er der intet svar på det, for det var ikke sædvanligt at have stamtavler på hunde og dermed også stambøger på det tidspunkt.
Forbavsende hurtigt voksede kendskabet til "New Foundlænderen" også ud over Englands grænser, det afgørende var en usædvanlig hund og en berømt maler som portrætterede denne hund.
Maleren var Sir Edwin Landseer, som skabte det berømte billede i 1837 "Et værdigfuldt medlem af livredderselskabet", og dermed udløste et sandt Landseerboom! Derfra betegnede man disse hunde som Landseer, og under dette navn kender man i dag disse hvid-sorte højbenede, slanke hunde fra New Foundland.
Paul Pry’s livshistorie - det var hundens navn, som Sir Edwin fremstillede på sit berømte maleri - var i virkeligheden usædvanlig: Først reddede han sin ejer ved et skibsbrud i sidste øjeblik, ved et andet skibsbrud kunne han dog ikke bringe sin ejer levende i land.
Fra nu af levede han alene ved Themsens bredder, hvor han fra vandkanten betragtede, hvad der gik for sig. Så snart noget faldt i vandet, som efter hans mening ikke skulle falde i, hentede han det op igen.
Denne "redningsiver" var som New Foundlænder medfødt. På New-Foundlandøen hjalp hundene nemlig med ved fiskeriet og beviste deres kunnen i svømning og dykning. Deres udbredelse til Europa havde ingen indvirkning på deres vandlidenskab. Det er endnu i dag et af de væsentlige karaktertræk for denne race. Hunden Paul Pry gjorde, hvad der var naturligt for den. Han gjorde det uden kommando, helt af fri vilje. Han hentede det op af vandet, som med eller uden skyld, faldt i, og det var især mennesker. Mange børn som legede ved bredden faldt i floden, og dem reddede han.
Som tak for sin indsats udnævnte livredderselskabet ham som æresmedlem og sørgede derefter for hans foder. Han blev i sin selvvalgte tjeneste meget gammel, og efter sin død satte man en mindesten for ham.
Sådan et hårdt liv i livredningstjenesten troede man måske ikke en racehund kunne yde, for Paul Pry var ingen indfødt New Foundlænder, han var avlet i England.
Men dette pragtfulde væsen, som gjorde disse første importhunde så populære og elskede, forblev også hos de avlede Landseer i forædlet form. Beskytteren, vandlidenskaben, dueligheden til at handle i det afgørende øjeblik; det alt sammen var kendetegn for et væsen, som vi også i dag kender og elsker vore Landseer for.
Englænderne eksporterede den gang talrige hunde til kontinentet.
Men moden ændrede sig og vendte sig imod andre racer. De første Sct. Bernhardshunde kom fra Schweiz til England og fascinerede mange hundeelskere med deres rød-hvide pelsfarve.
Opdrættet af den elskede Landseer faldt til jorden, og de forsvindende rester blandede man med den sorte New Foundlænder, som nu også var kommet til landet.
Englænderne krydser endnu i dag den hvid-sorte med den sorte hund fra New Foundland, selvom de på talrige områder, ikke kun på farven er forskellige.
Udviklingen forløb anderledes i andre dele af Europa ganske vist gik det langsomt med Landseeropdrættet og under den første verdenskrig gik det hele i stå, men i begyndelsen af trediverne lykkedes det igen, imod alle forventninger, med entusiastisk indsats fra en engageret opdrætter at få vendt udviklingen. Han samlede meget målbevidst de ringe rester af racen til et nyopdræt, uden ham var der givetvis ingen Landseer mere. I 1933 kunne han lade de første Landseerhvalpe fra opdrætter Von Schartenberg" indskrive i opdrætterbogen. Opdrætteren var Otto Walterspiel, München. Fra nu af gik det igen op ad bakke for Landseeropdrættet.
I 1960 blev de som egen race officielt anerkendt i FCI.
Det skønneste ved denne herlige race er dog dette vindende væsen ! Landseeren er overordentlig hengiven og altid klar til at lege og kæle med sine mennesker. Aller helst vil de dog sidde på skødet af deres ejer ! Deres elskværdighed og tålmodighed især overfor børn, er næsten uendelig og især over for børn er de tro og vagtsomme beskyttere. Det hjemlige område bevogter Landseeren tilforladeligt og nøjes som regel med at gø højt, når fremmede nærmer sig. Næsten ingen vover uønsket at betræde et område, som er bevogtet af en voksen Landseer. Disse hunde er dog ikke bidske, de kan dog, hvis de ser det nødvendigt virke overbevisende i deres truen.
Landseeren er ingen jagthund, af sind er den ikke aggressiv imod andre dyr og vender sig hurtigt til katte og fugle som huslige kammerater. Truer dog en rival med at vise tænder, så lader Landseeren sig kun mod sin vilje afholde fra at prøve kræfter. Her må en god opdragelse tæmme dens naturlighed.
Selvom Landseerhunden er tung og stærk som en bjørn, ser den mere bevægelig og slank ud. Den har også et levende temperament, er opmærksom og meget lærerig. Opdragelse af disse hunde er et spørgsmål om hvordan man beskæftiger sig med dem. De lærer næsten alt, man forlanger af dem, det kommer kun an på de forhold som hunden lever under, og om man lader hunden deltage så meget som muligt i familielivet. I hvert fald må en sådan hund ikke være indespærret i en hundegård. Så bliver den en sjælelig krøbling og vil blive meget tilbageholdende.
På grund af Landseerens påfaldende og attraktive fremtoning er den et pragtstykke i hver et hjem. Naturligvis skal dens herlige pels have regelmæssig pleje, men ved den lejlighed kan man benytte sig af at tale til sin hund og give den små kommandoer såsom "sit" eller "læg dig", jo mere man beskæftiger sig med den, desto klogere og mere opmærksom bliver den. Til slut et par linier fra en gammel racebeskrivelse.
"Denne hund er sikkert den ædleste af sin art, så længe den blev opdrættet ren og forblev uberørt af indblanding af andre racer. Sin gevaldige størrelse og kraft, sit majestætiske blik formidler tilskueren en slags ærbødighed og måske en smule frygt som dog forsvinder hurtigt, når den bløde tålmodighed og det milde og udtryksfulde ansigtsudtryk beviser, at vildheden ikke høre til en af dens egenskaber. Tjenestevillig og klar til at hjælpe, er alle menneskers ven og er uden trang til at strides med andre dyr. Den forbavsende måde man kan forme dens væsen på, gør den til noget særligt som brugshund. Hvad man forlanger af tjenester den skal udføre, viger den ikke tilbage for, men forsøger at udføre dem, med iver, som står i forhold til opgavens sværhedsgrad. Sin ganske stolthed består deri, at være beskæftiget - f.eks. bære en pind, en kurv eller lignende milevidt i munden, hvad den har er svært at få fra den igen, og især hvis det er fremmede personer. Mod og hengivenhed overfor mennesker er karaktertræk som denne hund ikke kan være foruden " skrev Oliver Goldsmith, a history of the’ earth and animated nature 1774.
Er man klar til at optage en Landseer med alle konsekvenser i familien, kan man ikke ønske sig en bedre ven.
http://www.123hjemmeside.dk/landseer1/4949611
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Kleiner münsterländer
Kleiner münsterländere er normalt glade for at samarbejde med deres ejer. De er kendte for at være intelligente, menneskevenlige og meget opmærksomme.
Kleiner münsterländere elsker at svømme og udmærker sig således som apporterende hunde i søer og åer og har i det hele taget et naturligt jagtinstinkt og en god lugtesans. Derfor trives denne race godt blandt jægere eller andre, som ofte tager hunden uden for i længere tid ad gangen.
Da hunden også kan have en stærk vilje, bør den ejer, som ønsker gode træningsresultater, være konsistent og tålmodig. Dette vil til gengæld give gode resultater. Det er et typisk træk for intelligente hunderacer som münsterländer, at der skal mentale udfordringer og motion til for at undgå uønsket adfærd.
Ejere af hunderacen beretter til tider, at den knytter sig særligt til én person, ofte den, som går på jagt med den. Samtidig kan den dog godt være knyttet til de andre familiemedlemmer og udgør således også en udmærket familiehund.
Kleiner münsterländer går også under betegnelser som Small Munsterlander (eng, us), Small Munsterlander Pointer og Kleiner Munsterlander Vorstehund.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
King Charles Spaniel
Cavalier King Charles Spaniels kan kendes på de store, brune øjne, som i det runde ansigt virker hengivne og udtryksfulde. De findes i 4 forskellige farver. Den 3-farvede, den sorte/brune, den rubinfarvede og den 2-farvede (lyd brun og hvid). Sidstnævnte er den mest almindelige farve (som på billedet). King Charles Spaniel er kendt for sin hengivenhed og sin sociale natur, der passer fint sammen med et temperament, som normalt er blidt. Den er normalt temmelig glad for at lege og kommer godt ud af det med børn (børn bør dog lære at være blide over for denne race) . Nogle ejere beretter, at hunden til tider kan have nærmest "katte-agtig" adfærd, hvad der fx kommer til udtryk i dens tendens til at slikke sine poter.
I henseende til pelspleje bør man påregne en del arbejde med børstning af dens silkeagtige og bølgede/krøllede pels. Man bør især arbejde med hundens ører, som let kan filtre og danne klumper af hår, som kan være vanskelige at rede ud. En så smuk hund bør ikke være filtret og beskidt.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Hvid Schæfer
Hvid schæfer (også kaldet Hvid hyrdehund). Meget intelligent, lydig, god til vagt- og opsporingsarbejde rigtig god at træne med, flere hvide schæfere er i gang med uddannelse til redningshund.
En hvid schæfer er en super god familiehund, den er stærkt flokorienteret og meget loyal over for sin ejer.
Den elsker at være sammen med mennesker og dyr. Det er vigtigt at give en schæfer udfordrende opgaver, aktiviteter og motion, hvis den skal trives.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Groenendal
Kært barn har som bekendt mange navne. Det gælder også i hundeverdenen, hvor Groenendal i udlandet kaldes Belgian Shepherd Dog, Belgian Sheepdog og Chien de Berger Belge.
Mennesker, som har Groendendal, oplever, at hunden har relativt stor tendens til at knytte sig til én person (ligesom schæferen). Derfor kan den dog sagtens være en fremragende familiehund, forudsat at den trænes og udfordres mentalt såvel som fysisk. Det siges, at træningen får størst resultat, når der anvendes ros frem for straf.
Da racen er avlet som udpræget brugshund (vagthund, hyrdehund, sporhund m.m.), er det vigtigt, at den får lov at deltage i mange forskellige aktiviteter.
Hanner: 29–34 kg
Tæver: 25–32 kg
Hanner: 61–66 cm
Tæver: 53–63 cm
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Greyhound
Greyhound er den hurtigste hunderace i verden. Den kan løbe op til imponerende 70 km/t.
I 1800-tallets england var det en meget kendt hunderace, hvis intelligens blev vurderet noget højere end fx de russiske mynder. Årsagen mentes bl.a. at være krydsningen med staghound.
I henseende til temperament er der tale om en venlig og blid race, dog ikke altid over for andre dyr, idet den i sin egenskab af jagthund kan have naturlig tendens til at forfølge fx katte. Men over for børn er den normalt ganske imødekommende. Selvom den er meget atletisk, kræver den ikke nødvendigvis mere motion end så mange andre hunde. I det hele taget er den mere rolig, end man skulle tro, når man ser den på en løbebane, hvor dens hastighed er et overraskende syn.
Ønsker man en hund, som ikke larmer for meget, er det også et udmærket valg. Greyhound-racen gør nemlig sjældent. Det er dog vigtigt at holde sin greyhound i snor på de fleste gå-ture, da den har et veludviklet jagtinstinkt, som får den til at forfølge vildt, hvis den ser det. I denne sammenhæng kan forfølgelse af vildt og moderne trafik være farligt for hunden.
Farverne kan variere meget. Blandinger af sort, hvid, rødlig m.m. er normalt. Greyhounds vejer normalt omkring 30 kg.
Indtil omkring år 1900 blev den primært anvendt som jagthund. I løbet af 1920'erne kunne man se den på løbebanerne.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Gravhunde
På tysk og engelsk hedder gravhund 'dachshund', hvilket direkte oversat betyder 'grævlingehund'. Gravhunde blev således avlet med det mål at få små, hurtige jagthunde, som kunne bevæge sig ned i huller og tunneler.
I dag er hunden dog i lige så høj grad en familie- og selskabshund. Den elsker at lege, især små "jagtlege", fx efterfølge tennisbolde eller lignende. Samtidig kan den være meget vagtsom. Og trods sin størrelse ganske respektindgydende over for fremmede, som er kommet for tæt på dens hjem.
Gravhunde kan være lidt stædige, hvilket gør det til en udfordring at træne dem. Deres egenskaber kan dog variere meget; de fleste anfører, at gravhunde sjældent er direkte generte eller reserverede. Tværtimod: De er normalt udadvendte og ganske modige. Men egensindigheden er ikke sjælden.
En gravhund, som skal vente uden for købmanden eller på anden måde være alene, vil ofte reagere med klynkende, let gøende lyde, indtil ejeren kommer tilbage.
I henseende til motion og aktivering kræver gravhunde også en del. Den elsker længere ture og variende lege. Mangler dette, mistrives hunden og kan i værste fald blive destruktiv.
Gravhunde findes i tre størrelser: miniature, dværggravhund og standard-typen.
Den store størrelse vejer typisk mellem 7 - 12 kg. Den mindste gravhund vejer ikke mere end 5 kg. Desuden kan pelstyperne opdeles i korthårede, ruhårede og langhårede.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Grand Danois
Ikke sjældent hører man, at det er de store hunde, som er de roligste. Dette gælder i hvert fald for Grand Danois, som siges at have et venligt og afbalanceret temperament over for både andre hunde og mennesker, dog med en vis tendens til beskyttende adfærd.
Racen er normalt over 80 cm høj og vejer gerne over 50 kg. Således er den én af de højeste hunderacer, der findes. Kun den irske ulvehund er højere.
American Kennel Club beskriver grand danois som en elegant hund med masser af styrke, uden at virke klodset. American Kennel Club anfører desuden, at hunden fungerer fint som familiehund, dog bør man ikke lade hunden lege alene med små børn.
Man bør regne med, at hunden kræver daglig motion for at trives, i henseende til pelspleje er den mindre krævende. På all-about-great-danes.com kan man læse, at racen endelig ikke bør overmotioneres de første 18 måneder. Årsagen er, at hunden kan få problemer med hoften og leddene.
Uden for Danmark har Grand danois mange andre navne: Dogue Allemand, Dänischer Hund, Deutsche Dogge.
Ifølge Animal Planets beskrivelse af racen er der ikke nogen grund til at føle sig skræmt af denne hund. Den er ikke farligere end andre racer. De beskrives tværtimod som 'sweet and gentle'. Det kan dog - alene pga. af hundens enorme størrelse - være meget vigtigt at træne og socialisere hunden, således at den kan omgås andre uden at virke skræmmende.
Der findes 5 farvevarianter.
1) Den stribede (nærmest guldfarvet med sorte striber),
2) Helt sort
3) Blålig
4) Brun (lys brun/dådyrfarvet)
5) Harlekin (hvid med sorte pletter)
Endnu en farvevariant er dog ved at komme med i racestandarten, nemlig den sorte med hvide aftegninger.
Vidste du at tegnefilmsfiguren Scooby Doo er en Grand Danois.
søndag den 7. marts 2010
Golden Retriever
Kraftig, energisk og aktiv. En Golden Retriever er meget sjældent aggressiv, og den hører ikke til de mest gøende hunderacer.
Denne udmærkede jagt- og familiehund er intelligent og rolig. Den har en god lugtesans og en hukommelse, der gør den egnet til at apportere flere forskellige ting, uden at glemme noget. Dens evner til at apportere i vand er ligeledes en force, når hunden bruges som jagthund.
Golden Retriever udmærker sig også som familiehund, fordi den er god til at lege med børn, ligesom den generelt er meget social. Den egner sig ikke til at bo i lejlighed, da den har brug for megen motion og plads. Her bør man overvejde andre hunderacer.
Det diskuteres til tider, om den er velegnet som vagthund, idet den ofte møder fremmede med stor venlighed. Selv om den ikke hører til de mest gøende hunde , vil den dog gø højlydt ved fremmed indtrængen og er således ikke den ringeste vagthund.
For en Golden retriver er det ikke rart at være alene. Den kan være lidt vanskelig som hvalp. Men som voksen har den et blidt temperament.
Det engelske ord 'retrieve' betyder som bekendt 'hente'. Golden Retrieveren elsker at apportere.
Disse hunde er kraftige, symmetriske og har et dybt bryst. Pelsen består af under- og overpels. Førstnævnte er tæt og ulden, mens overpelsen er bølget eller flad. Farven er som navnet antyder gylden, men kan dog også være lysere, næsten hvid.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Gade Kryds ;-)
OVERRASKELSER PÅ FIRE BEN
Bastarder, blandinger, hul-i-hækken-hunde, gadekryds, motorvejsudfletninger eller rundkørsler. Betegnelserne er mange og ofte ret negativt ladede, når talen falder på en hund, der ikke er raceren.
De fleste ejere af et gadekryds ved sådan nogenlunde, hvilke racer deres hund er formet af. Andre kender kun moderens identitet, men ved måske ikke, hvad hun er blandet af, eller for den sags skyld hvem hvalpens far er, og hvilke gener han har bidraget med. Så for mange, der vælger at få en blanding, er det et spil i lotteriet. For hvor stor bliver hunden, når den er udvokset? Hvilket sind vil den få? Hvilke eventuelle nedarvede sygdomme kan man som ejer risikere at møde? Når du vælger at få en blanding, så er der nemlig ingen baggrundsfakta at læne sig op ad. Til gengæld er en blandingshvalp ikke så dyr at anskaffe sig, som hvis du vælger at få en racehund, og du får dig oven i købet en 'overraskelse på fire ben'!
Hvad skal man se efter, hvis man vil have et gadekryds? Allerførst skal du besøge hvalpene i deres fødehjem over nogle gange. Her kan du hurtigt fornemme, om de har det godt, og om de virker sunde og friske og vant til mennesker. Selvfølgelig skal du også møde hvalpenes mor - og helst også hvalpenes far - for at få en fornemmelse af forældrenes temperament og størrelse.
Hvis hvalpen kommer fra et såkaldt køkkenopdræt, så kan du før købet betinge dig, at især moderen er blevet røntgenfotograferet for hofte- og albueledsproblemer ved at se dyrlægens attester og moderens sundhedsbog. Samtidig skal din hvalp helst have fået sin første vaccination og være ID-mærket enten via en chip eller med en øretatovering.
Racer ikke ligegyldige
Det er ikke ligegyldigt, hvilke racer der er blandet med hinanden. Hundepsykolog og internatsleder ved Dyrenes Beskyttelse, Mads Jørgensen, har haft mange blandingshunde mellem hænderne gennem tiden, så han ved, hvad han taler om: "Ingen kan vide på forhånd, hvordan en hunds sind bliver. Hver gang posen med gener bliver rystet, så kommer der noget nyt ud af den. Så på forhånd kan du ikke vide, hvordan hunden udvikler sig, og det gælder altså både blandinger og racehunde. En af de mest almindelige og mest udbredte blandinger består af labrador og schæfer, og her er det min erfaring, at det ofte ender galt. Selv om de fleste af dem er søde hunde, så står netop denne blanding for mange alene-hjemme-problemer," afslutter Mads.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her :-)
Fransk bulldog
Den franske bulldog er en aktiv og frimodig hund, som fungerer udmærket som vagthund. Det er en typisk selskabshund, som kræver megen kontakt med mennesker. Den egner sig ikke til at være alene i længere tid.
Den er normalt venlig over for børn, men kan være lidt aggressiv over for andre hunde. Ejere af fransk bulldog kan nogle gange fortælle, at især hunnerne kan være lidt aggressive over for andre hunner. Vælger man således at købe hund nummer to, er det en god ide at vælge en af det modsatte køn.
Den er et udmærket valg for folk, som bor i lejlighed. Dens størrelse og motionsbehov gør, at den hurtigere end mange andre hunderacer vil kunne tilpasse sig lejligheden og bylivet. I en hundebog bliver den omtalt som ”the ideal citydog”. - I hvert fald egner denne hunderace sig ikke til apportering i vand. Med sin tunge og kompakte krop vil den have svært ved at svømme.
Dens egenskaber kan dog, som hos de andre hunderacer, variere meget. Det gælder eksempelvis hundens energiniveau. Nogle omtaler deres franske bulldog som en meget energifuld ven med relativt stort behov for motion, mens andre ser den som tilbagelænet og rolig. Men for meste siges det, at den franske bulldog kan være stædig og bør derfor trænes i en tidlig alder og med ejere med gode overtalelsesevner.
En fransk bulldog vejer normalt 8 – 14 kg. Vægten kan variere meget, men den bør ikke veje under 8 kg. Eller over 14 kg. Den er mellem 25 – 35 cm høj.
Kompakt og muskuløs. Kort hals og hale (halen er naturligt kort), og ryggen er bred. En Fransk bulldog kan have næsten alle farver, ligesom spættet pels er normalt. De store og strittende ører hos en fransk bulldog sammenlignes til tider med flagermusens ører.
Oprindelsesland:
Frankrig
Oprindelige navn:
Bouledogue Français
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Fox Terrier
Der findes to typer foxterriere: Den glathårede og den ruhårede. Her ser du eksempler på den glathårede.
Den glathårede foxterrier blev oprindeligt brugt til at finde ræve i tunneler og til at dræbe skadedyr.
Ifølge The Fox Terrier Club er der tale om en venlig og hengiven hund med masser af personlighed. Den er vagtsom og kan virke beskyttende over for familiemedlemmer. De kommer normalt godt ud af det med børn. Foxterriere kan være glade for at grave i haven, ligesom de ikke sjældent gør ad andre hunde, men dette kan de afvænnes med, hvis de udsættes for den rigtige træning.Når talen falder på agility tænker de fleste måske på helt andre racer som fx border collien. Men en foxterrier kan udmærket deltage i disse aktiviteter, hvor dens hurtighed bliver en force.
Vægt: 7-8 kg. for hanner, tæver lidt mindre.
Højde: op til 39 cm målt ved ryggen (ifølge The Fox Terrier Club (UK).
Normal levetid: 13-14 år.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Flatcoated retriever
En flatcoated retriever er hurtig, hårdføre, energisk og er en fantastisk svømmer (svømmer lidt som en odder). Sammen med sin gode lugte sans og evner til at apportere i vand er den således en fremragende jagthund. I en hundebog anføres det, at den kun behøver et par ugers intens træning, før den kan komme med på sin første jagttur.
Flatcoated retriever er en intelligent, hengiven og godmodig hund. Ud over evnerne som jagthund er den også en udmærket selskabs- og familiehund. Den kommer godt ud af det med børn, hvor den udviser stor tålmodighed.
Med sin velkendte venlighed trives den normalt fint sammen med andre dyr, ligesom den sjældent er reserveret over for fremmede. Med denne venlighed over for fremmede er den ikke den bedste vagthund, men vil dog gø ved fremmed indtrængen.
Den kræver plads og motion og er således ikke egnet til livet i en lejlighed. Hvis den ikke aktiveres med leg og udfordring, kan den blive urolig.
Hanner kan veje lige fra 27/28 - 36 kg.
Hunner vejer 25 - 32 kg.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
English Toy Terrier
English Toy Terrier er en lille, kvik hund, som kropsmæssigt kan minde lidt om dansk svensk gårdhund. Men den er i modsætning til dansk svensk sort og brun. En engelsk toy terrier er meget hurtig og adræt. I 1800-tallet var den særdeles populær som rottefænger.
Under træningen virker den en smule selvstændig og ganske nysgerrig over for sine omgivelser. Det er vigtigt, at denne race socialiseret sammen med andre dyr i huset. Da den som nævnt har været anvendt som rottefænger og jagthund, kan den have et tydeligt instinkt for jagt, hvad der gør det vanskeligt at have den sammen med små dyr. Det anbefales normalt, at denne race aktiveres mellem 20 og 40 minutter om dagen.
Med en engelsk toy terrier får du en hund, som er nem at transportere, og som ikke gør ret meget i sammenligning med andre racer. I henseende til vagt og personlig beskyttelse gør hundens størrelse den ikke til det mest oplagte valg.
Den vejer normalt mellem 2,5 og 3,5 kg og har en skulderhøjde på mellem 25 og 30 cm.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Engelsk bulldog
Mange tror, at denne race er aggressiv. Den blev da også oprindeligt brugt i tyrekampe. Men den engelske bulldog har et venligt og roligt temperament, som gør den egnet som familiehund.
Med en engelsk bulldog har man en meget stærk, stabil og meget modig hund. Den udmærker sig uden tvivl som vagthund.
En bulldog kræver en del pleje: Den skal næsten hver dag have renset sine ansigtsfolder, og den må ikke få det for varmt. Med sine stærke kæber kan desuden have et stort behov for noget at tygge i, overvej evt. noget godt hundelegetøj, så den ikke tygger i møblerne eller kattens kradsetræ.
Den bør have motion dagligt for ikke at blive overvægtig. En moden han kan veje ca. 25 kg, hunner lidt mindre.
Man forbinder forbinder ofte Winston Churchill og England med den engelske bulldog. Nogle steder tales der i denne sammenhæng om en særlig ‘bulldog spirit', den faste og målrettede holdning.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Dobermann
Dobermann blev fremavlet i slutningen af 1800-tallet af Louis Dobermann – en skatteopkræver, som brugte hunden som kærkommen ledsager i sit arbejde. Man mener, at hunden er en blanding af hunderacer som Rottweiler, Pinscher, Terriere og sandsynligvis greyhounds eller lignende hunde.
Dobermann-hunde er meget muskuløse, men alligevel elegante og hurtige i deres bevægelser og generelle fremtoning. Blikket afslører intelligens og holdningen stolthed, styrke og mod. Som læseren sikkert er bekendt med, er vi med denne race nået til store hunderacer.
Den knytter sig meget til sin familie og har et højtudviklet vagtinstinkt. Dobermann er den fødte vagthund. Det sidste behøver dog ikke at betyde, at denne hund nødvendigvis er farlig for sine omgivelser. Det afhænger af ejerens opdragelse af hunden. Ejeren bør blot lægge sig på sinde, at Dobermann er vagthunde af natur, og som sådan bør man tydeligt vise evt. besøgende at ”her vogtes”.
Ikke overraskende kræver disse hunde masser af motion, udfordringer. Den er derfor passende til folk med en større landejendom eller lignende. Opdragelsesmæssigt skal den have en relativt fast hånd fra ejerens side. Da der er tale om en noget speciel hunderace, findes der råd og vejledning for netop denne race. Den britiske hjemmeside Advice for Dobermann owners er absolut et besøg værd – før man anskaffer en Dobermann.
I henseende til pleje er Dobermann forholdsvis ubesværlig. Med den korte pels behøver den kun børstning ca. en gang om ugen, hvor andre hunderacer skal børstes oftere end det. Men som det allerede er antydet, skal denne store hunderace motioneres – en cykeltur om dagen + gåture er anbefalelsesværdigt, ligesom mentale udfordringer – det være sig hundetræning eller lignende – er vigtigt.
Dobermann’er bliver op til ca. 71 cm i højden og vejer typiske op til 45 kg. De lever typisk mellem 10 og 12 år.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Dansk svensk gårdhund
Dansk svensk gårdhund har en lang historie bag sig som en effektiv og kvik gårdhund, der hurtigt kunne tage rotter og mus og andre gener.
Da den har let ved at lære små tricks, har den ikke sjældent væren en fast del af cirkus-underholdningen i Danmark.
Dansk/Svensk Gårdhund er lynhurtig og har bevaret en del af sit jagtinstinkt, især i forhold til mindre dyr. Det antages normalt, at racen ikke er fuldt udviklet før det 3. leveår. Trods sin størrelse har den faktisk ofte i nogen udstrækning haft funktion som vagthund.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Dalmatiner
Når talen falder på dalmatineren, tænker mange sikkert på filmen 101 Dalmatinere. Noget kunne da også tyde på, at filmen viser nogle typiske træk ved racen.
Dalmatineren er kendt for sit frimodige, venlige og rolige temperament. Ingen tvivl om, at den tager sig godt ud som elegant selskabshund.
I victoriatidens England så man ofte dalmatinere anvendt som ”kuskehunde”, der løb ved siden af vogne. Det gjaldt på rideture, ved postvogne, brandvogne og mange andre. Man forstår således godt, hvorfor den ofte omtales som en meget udholdende hund, som kræver masser af motion for at trives.
Sammen med disse egenskaber er den også en udmærket vagthund. I USA har den sågar været anvendt som politihund.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Collie
Collien er først og fremmest blevet kendt pga. filmen Lassie. Det er en intelligent og lydig hund med stor vilje til at samarbejde med mennesker.
Sammen med børn vil collien være ganske rolig, tålmodig og blid og samtidigt temmelig beskyttende.
Nogle collie-ejere kan berette, at hunden ikke bryder sig om, at fremmede kommer for tæt på dens mennesker, herunder ikke mindst børnene. I en hundebog bliver den omtalt som en "udmærket barnepige".
Den er smidig, stærk og aktiv, hvad der bl.a. gør den egnet til agility.
I sit oprindelsesland, Skotland, blev den i århundreder anvendt som hyrdehund; helt tilbage til stenalderen har collien tjent mennesker i Skotland og England.
Senere er den blevet anvendt som udstillings- og selskabshund. I denne sammenhæng blev den krydset med hunderacen borzoi (russisk mynde) for at gøre den mere egnet til udstillingshund. Senere ophørte disse krydsninger. Hunden har således ofte fået rollen som udstillingshund, men den har stadig hyrdeinstinkt.
Det kan diskuteres, om collien er god som vagthund. Den er normalt venlig over for fremmede, men har dog et stærkt beskytterinstinkt og kan gø meget højlydt.
Collien findes i to varianter: Den korthårede og den langhårede.
Sidstnævnte er mere populær. Vægt: 23 – 34 kg
Højde:56 – 66 cm
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Cocker spaniel
Cocker spaniel er kendt for sine venlige og trofaste egenskaber. Med sin gode størrelse og store tilpasningsevne er det ikke så mærkeligt, at racen i mange år har været blandt de populære hunderacer. Normalt er den i bunden af top-10-listen over populære hunderacer.
I henseende til temperament har denne hunderace ikke nogen tendens til aggressivitet. Cocker spaniel-racen er nemlig blevet undersøgt meget nøje i rapporten The 2002 English Cocker Spaniel Health Survey Report.
Rapporten undersøger ikke mindre end 3537 cocker spaniels og viser bl.a., at cocker spaniels sjældent er aggressive over for mennesker, kun 1 % i den store undersøgelse havde problemer med aggression over for mennesker. 2 % havde aggressiv adfærd over for andre hunde. Hvad angår generthed, havde 4 % denne egenskab.
Som jagthund udmærker den sig til at apportere fuglevildt (cock=hane, (han)fugl), til lands såvel som i søer og moser. Gennem historien er den ofte blevet anvendt til jagt på skovsnepper og andre fugle.
Nogle forbinder ordet spaniel med Spanien. Men i bøger om hunde bemærkes ofte, at ordet sandsynligvis kommer af det franske s espagner = at lægge sig.
I førnævnte rapport om cocker spaniels fremgår det ligeledes, at racen relativt sjældent kommer til at lide af sygdommen hoftedysplasi. Under 2 % havde sygdommen. Diverse lidelser i ben og led er meget sjældne. Det samme gælder blodsygdomme.
8 % af hundene havde øreinfektioner.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Chihuahua
Chihuahua har fået sit navn fra en delstat i Mexico. Disse mini hunde bliver normalt omkring 15 - 25 cm høje, omend størrelsen kan variere en del, idet nogle bliver over 30 cm. Vægten er sjældent over 3 kg.
Det er den mindste hunderace, der findes. Der er tale om en særdeles populær hunderacer, hvad der måske kan skyldes kendissen Paris Hilton, som ofte er blevet set med denne lille race.
Mange ville måske ikke gætte på, at mini hunde som denne har intelligens. Men faktisk går chihuahuaen for at være meget intelligent.
Chihuahuaen findes i mange farvevarianter. Hvid med lidt brunt, overvejende sort med brune og hvide.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Chinese Crested Powder Puff
Chinese Crested-hunderacer findes i to varianter: Den hårløse og den behårede. Det er sidstnævnte, der har fået betegnelsen Chinese Crested Powder Puff.
Der er tale om en lille hunderace på 5 - 6 kilo. Når håret ikke klippes omkring snuden, kan den til forveksling ligne en terrier.Man kan lide dem; eller man tager fuldstændig afstand fra dem, men der er tilstrækkelig med liebhavere, der værksætter denne lille eksklusive eksotiske specialitet og fremmer og elsker dem. Sjældne racer skal plejes og fremmes, og det er et lykketræf, når der findes liebhavere til disse hunde. Oplev denne race med det elskelige væsen og gode karakteregenskaber, studer racen og lad dig inspirere, så hunden med den bløde varme hud engang bliver din. Racen bliver også kaldt den kostbare vogter af huset. (Med dens særlige pels kan det blive nødvendigt med en god hundebørste).
Toy-race med en vægt på 2,5-3,5 kg.
Kroppen er uden hår men hunden har en hårdusk (crest) på hovedet, og det anses som særlig attraktivt, med en manke ned af nakken, men det ses også som en børste eller punker frisure, derudover sokker og en dusk på halen. Hudfarven varierer, alle farver og farvekombinationer er tilladt, fra rosa, brun, blå, lavendel og mahognifarvet og kan også være flerfarvet, eller plettet (store pletter eller leopardpletter) nøgenhunde er vel de eneste hunde der har en anden farve om sommeren end om vinteren, på grund af et meget højt melanninindhold i huden bliver de faktisk solbrændte om sommeren og er meget attraktivt især hos de plettede. Nøgenhunde har næsten altid spaltet arvemasse, og besidder generne for både nøgenhed og fuldt behårede hunde der kaldes powder puff. I opdrættet af hårløse må man indkrydse powder puff, da der ellers falder letal (død) fødte hvalpe, derudover behøver man den behårede variant for den prægtige top, og tandstatus. Overbeskyt aldrig den hårløse hund, lad den løbe ude også om vinteren uden overfrakke, ellers bliver den bare mere ømfindtlig over for kulde. Det er nu engang de nøgne kendsgerninge
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Cairn Terrier
Cairn Terrieren blev oprindeligt avlet på øen Skye vest for Skotland. Her udmærkede den sig som rotte- og jagthund.
I dag ser man dog langt oftere Cairn Terriere som familiehunde. Her udmærker den sig med sit muntre temperament og charmerende væsen. Ejere af denne race fortæller til tider, at det er, som om den vil "være med til alt, hvad dens ejere laver". Samtidig er der tale om en hund, som godt kan lære sjove tricks. Dog skal det anføres, at der ikke findes to ens cairn terriere, når talen falder på deres mentale egenskaber. De bliver som regel ganske unikke i deres væremåde.
Da den blev anvendt til jagt på ræve og andet vildt, var den særligt hurtig til jagt i stendynger, som på engelsk hedder 'cairns'. Af samme grund bør man også vide, at cairn terriere har stor tendens til at jage små dyr og evt. andre hunde. At lade den være alene med små dyr er ikke tilrådeligt.
Kompakt og lille hund, som kræver en del pelspleje. Uden jævnlig børstning vil dens pels hurtigt blive meget filtret. Ifølge cairnterrier.org skulle det dog være nok med ca. en times børstning om ugen.
Højde: 25 - 30 cm
Vægt: 6-7 kg.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Abonner på:
Opslag (Atom)
