Schæferen, eller Alsatian, som den hedder i Frankrig og Storbritannien, blev fremavlet af kaptajn Max von Stephanitz (1864 – 1936). Med sin omfattende viden om biologi og anatomi avlede han først og fremmest schæferen med bevidst fokus på at skabe dygtige arbejdshunde. ”Schæferavl er brugshundeavl”, var Stephanitz’ motto.
I begyndelsen blev den i stort omfang anvendt som hyrdehund. Schæferhund betyder direkte oversat 'fårehund' ell. 'hyrdehund'. Gennem selektiv avl har hunden senere fået opbygget sine særlige evner udi lydighed, beskyttelse, sporing, vagtarbejde m.m.
Meget intelligent, adræt, lydig, god til vagt- og opsporingsarbejde. Avleren af schæferen lagde stor vægt på at fremavle en opmærksom, pålidelig, vagtsom og nervefast hund.
Blandt hunderacer i militæret og politiet er schæferen en af de mest populære. Blandt andet fordi den hører til blandt de mest lærevillige, modige og udholdende hunderacer. En schæfer er desuden meget loyal over for sin ejer.
I de to verdenskrige har man bl.a. brugt schæferen til opsøgning af sårede og til at finde landminer.
Schæferen er også god som familiehund. Den elsker at lege med mennesker og dyr. Det er vigtigt at give en schæfer udfordrende opgaver, aktiviteter og motion, hvis den skal trives.
Hanner: 60 – 65 cm
Hunner: 55 – 60 cm
32 – 40 kg.
Halvlang overpels og blød, tæt underpels. Fælder meget.
Nedstammer fra den persiske fårehund.
I 1899 stiftede Max von Stephanitz den tyske schæferhundeforening: Verein für deutsche Schäferhunde.
Ved du mere om racen så skriv endelig mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar